Én omkommet i storbrand i Kerteminde

4. aug 2008
En kraftig brand hærger Kerteminde og sender giftig røg ind over byen. En meldes omkommet. Opdateret 22.46

En person er omkommet og to andre er bragt til sygehuset med røgforgiftning, efter at en kraftig brand mandag aften brød ud i en etageejendom i Kerteminde på Fyn.

Det skriver flere danske medier.

Ilden og røgudviklingen var så kraftig, at politiet måtte advare indbyggerne i området.

- Luk alle døre og vinduer, lød budskabet fra Fyns Politi grundet de kraftige røggasser, som væltede op fra bygningen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Branden opstod kort efter klokken 18.00 på Mellemleddet i det centrale Kerteminde.

Forsøgte at redde beboer ud

En beboer i ejendommen, Martin Gert Mikkelsen, forsøgte at redde beboeren ud af den brændende lejlighed.

- Vi gjorde, hvad vi kunne, men desværre var det forgæves, siger Martin Gert Mikkelsen til bt.dk.

Redningsarbejdet fortsætter i disse timer i Kerteminde.

faktaboks