20190803-130012-A-1920x1280we
Borgere i Holstebro er ved at blive skøre over en lyd, der kommer cirka hvert kvarter døgnet rundt. Foto: Ritzau/Scanpix

Mystisk lyd i dansk by: Driver borgerne til vanvid

7. aug 2020, 11:03
En del beboere i Holstebro er ved at blive skøre over en lyd, der kommer cirka hvert kvarter døgnet rundt. Borgerne prøverne nu selv at finde frem til lydkilden.

I den nordøstlige del af Holstebro er der cirka hvert kvarter en lyd, der generer borgerne.  Holstebro Struer Dagbladet har fået borgerne til at beskrive lyden, som ingen ved, hvor kommer fra.

LÆS OGSÅ: Dansk skuespiller sender hilsen til fyrede ansatte

”Vio Vio Vio Vio”, forklarer Toke Grening, mens Martin Hansen prøver at forklare lyden som ”biiip fire gange i træk”.

De to er ikke de eneste, der er generet af lyden. Det fandt Toke Grening ud af, da han på Facebook spurgte, om der var andre, der havde bemærket den mystiske lyd. Mange fra området svarede, at de også var ved at blive skøre af lyden.

Beboerne har ifølge avisen været generet af lyden i cirka fire måneder. Martin Hansen, hvis kone ofte vågner i løbet af natten på grund af lyden, er på eget initiativ ved at undersøge, hvor lyden kommer fra.

Han har derfor blandt andet slået lejr ved to lokale virksomheder for at finde ud af, om det var der, lyden kom fra. Men det var det ikke.

 - Jeg er ret sikker på, det er noget til at skræmme fugle væk fra taget med, lyder buddet fra Toke Grenings bud.

Hverken Holstebro Kommune eller Midt- og Vestjyllands Politi kan løse gåden. Vicepolitiinspektør Allan Laursen fortæller, at politiet ikke har fået nogen klager over lyden endnu.

LÆS OGSÅ: Forsker: Hjemmearbejde er ikke længere kun for de privilegerede

Hans bud er dog, at lyden kan komme fra et fodgængerfelt.