Mysteriet om de mange kursusmillioner

19. feb 2012
Fagbevægelsen og Dansk Industri holder antallet af kursuskroner hemmeligt for industriarbejderne.

Hvert år betaler arbejdsgiverne i industrien 520 kroner per medarbejder til en kursus-fond ved navn Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF).

Sådan har det været siden 2008, og det er efterhånden blevet til mange millioner.

Men det præcise beløb er en velbevaret hemmelighed.

Meningen var nemlig ikke, at pengene skulle ligge og kede sig på bunden af en pengetank. Meningen var, at de skulle omsættes til efteruddannelse af over 100.000 industriarbejdere eksempelvis smede, elektrikere og ufaglærte.

Ingen kommentarer

Hvor mange millioner, der bare ligger og venter på at blive forvandlet til ny viden hos industriarbejderne, kan Avisen.dk ikke få at vide.

På IKUFs sekretariat udtaler de ansatte sig ikke til pressen. Når vi spørger fondens daglige ledelse, der deles mellem Dansk Industri og CO-industri lyder svaret sådan her:

"Fondens bestyrelsen har besluttet, at beløbet ikke skal offentliggøres."

Hvorfor tallet er hemmeligt, vil souschefen i CO-industri, Henrik Kjærgaard, ikke svare på.

"Ikke muligt at svare på"

I en kortfattet mail til Avisen.dk skriver han:

"Det er ikke muligt at svare på."

Heller ikke de fagforeninger, der udgør CO-industri vil ud med beløbet. Avisen.dk har spurgt 3F, Teknisk Landsforbund, Dansk EL-forbund, men ingen af fagforeninger kan eller vil svare på spørgsmålet.

"Det er ikke en offentlig konto, så vi føler os ikke forpligtede til at offentliggøre beløbet," siger Thorkild E. Jensen, der er formand for Dansk Metal.

Men kunne det ikke være en motivation for medlemmerne, hvis I oplyste hvor mange kursus-millioner, der ligger og venter på dem?

"Det er skide ligegyldigt, hvad beløbet er. Der er masser af penge, så folk kan bare søge. Søg søg søg," siger metal-formanden.

Pengene hober sig op

I den nye overenskomst, der faldt på plads sidste weekend, får industriarbejderne ellers flere muligheder for at bruge fondens midler.

For eksempel kan de bruge opsparet efteruddannelse fra to år tilbage i tiden. De kan også efteruddanne sig, hvis deres fabrik bliver ramt af arbejdsfordeling, hvor nogle holder ekstraordinært fri uden. På den måde undgår man fyringer.

Men fordi IKUF er en bureakrastisk størrelse, er der forsvindende få, der søger om at få del i kursus-kronerne. Et andet problem med fonden er, at industriarbejderne selv skal lægge penge ud til kurserne.

Ifølge Ugebrevet A4 har kun 3.647 kursister fået betalt deres kursus i de første 10 måneder af 2011. Det svarer til en brøkdel af de over 100.000 industriarbejdere, der har mulighed for at søge pengene.

Det er netop derfor, at pengene i IKUF hober sig op.

Råd til at hjælpe 44.000 ufaglærte

I december sidste år stillede LOs ugebrev skarpt på de mange forskellige kompetencefonde, og ugebrevets research gav pote.

A4 fik fat i oplysninger om, at der dengang stod cirka 100 millioner på IKUFs konto.

Kan du be- eller afkræfte det beløb, der var fremme i A4s artikel?

"Nej, det vil jeg ikke," siger Thorkild E. Jensen, der er formand i Dansk Metal.

Hvorfor det her hemmelighedskræmmeri? Har medlemmerne ikke ret til at kende beløbet?

"Vi har besluttet, at det her tal ikke skal ud," lyder beskeden fra fagbossen.

100 millioner kroner svarer til knap 44.000 kurser til ufaglærte. De koster nemlig i snit 2.278 kroner, oplyser CO-industri i en årsrapport fra 2010.

faktaboks

Hvis du er industriarbejder og gerne vil have snablen ned i fondens pengetank, kan du:

Få gode råd og vejledning hos din fagforenings lokalafdeling.

Nogle fagforeninger vælger sågar at lægge ud for deres medlemmer, fordi kursusgebyret skal betales på forhånd.