Mureren Mette: Det mener jeg om nøgne kvinder på væggen

3. aug 2020, 14:43

(Dette indlæg er oprindelig bragt første gang 27. juli 2020.)

JEG BAKKER OP om de kvinder, der laver letpåklædte billeder. Men jeg bakker ikke op om måden, håndværkere og andre gennem tiden har brugt afklædte damer på væggene til bevidst og/eller ubevidst at markere eller forstærke deres identitet som mænd og skabe et maskulint rum, der udelukker andre. 

LÆS OGSÅ: Nøgne kvinder hænger stadig til pynt på værkstedet: 'Det er gammeldags'

'Mette, hvad synes du egentlig om plakater/kalendere med bare damer i skurvognen og andre steder?' Et spørgsmål jeg får fra både fagfolk i byggebranchen men også fra tilfældige personer udenfor branchen. Det, tror jeg, har noget at gøre med, at jeg er kvinde i en branche, hvor en håndværker er en MAND.

I årtier har der været en kedelig tendens til at tænke mindre godt om kvinder, der viser deres krop; at de er billige og ikke ret kloge. Det er forkert. Kvinder har retten til egen krop og til at gøre, hvad de kan lide
Mette Schack Dahlmann, murer og blogger

Fagbladet 3F skrev forleden om en undersøgelse, hvor mere end 1.000 chauffører, håndværkere og andre 3F-medlemmer ude på de danske arbejdspladser er blevet spurgt, om håndværkerkalenderne er 'go' eller 'no go'. Og derfor følte jeg et behov for at skrive netop dette skriv med mit syn på sagen, for debatten er ikke så sort/hvid, som mange tror. Der er to sider af sagen, som jeg synes er vigtigt at få frem.
 
FØRST OG FREMMEST mener jeg, at det er vigtigt at sige, at jeg bakker 100 procent op om kvinderne på billederne! For kvinderne vælger det selv - og det skal man anerkende og ikke udskamme dem for. I årtier har der været en kedelig tendens til at tænke mindre godt om kvinder, der viser deres krop; at de er billige og ikke ret kloge. Det er forkert. Kvinder har retten til egen krop og til at gøre, hvad de kan lide. Det er et problem, at vi tror, at vi er i vores gode ret til at dømme og bestemme, hvad kvinder kan, skal og må. Det er en gammeldags tankegang, som er med til at holde kvinder nede!

LÆS OGSÅ: Randi flåede pinup-piger ned af væggen
 
For det andet er der jo så billederne af kvinder, som i årtier har været, og nogle steder fortsat er, en naturlig del af indretningen på værksteder og i skurvogne rundt omkring. Det er mere reglen end undtagelsen, at disse billeder oftest ses på arbejdsmarkedet, hvor det er job der per tradition er domineret af mænd. Og det er netop her, det kan være problematisk, fordi arbejdspladser domineret af mænd - bevidst eller ubevidst - skaber en kultur eller en norm for, at det er normalt og mandigt at have afklædte kvindekroppe på væggen for at vise sin maskulinitet. Hvilket også har været med til at skabe og forstærke ideen om, at kun mænd kan være håndværkere.
 
SÅ HVIS JEG skal vælge, om brugen af billeder med letpåklædte kvinder på arbejdspladsen er ok, bliver det et 'nej tak'. I hvert fald så længe det tages som et symbol for, at kun (heteroseksuelle) mænd har en plads på jobbet, ligesom det understreger et objektiviserende kvindesyn.
 
Jeg ved, at det er et minefelt for mig at udtale mig, og jeg får sikkert også at vide, at jeg er for krænkelsesparat - men når det så er sagt, så håber jeg, at man vil genoverveje normerne og kulturen for, hvordan man indretter sin arbejdsplads. Og nej, det bliver ikke bedre af at tilbyde at sætte en mandeplakat op. For det er ikke det samme - kvinder er altid historisk set blevet reduceret til et objekt. Det hjælper ikke, at vi gør det samme med mænd, for der ligger ikke det samme bag. Og derfor kommer vi ikke videre på den måde. For det handler for mig om, at vi alle tænker over symbolet på væggen. Hvad er behovet for at have den der? Hvad ville der ske, hvis man tog den ned? Faktisk har jeg oplevet, at flere og flere mænd er begyndt at tænke over, hvilket image man er med til at sende udadtil med sådan en plakat af en afklædt kvinde.

LÆS OGSÅ: Efter 'Murer Mettes' opråb: Nu kan håndværkere gå i bad bag en låst dør
 
Apropos krænkelseskulturen, så får jeg tit at vide, at jeg er så krænkelsesparat, når jeg udtaler mig om ligestilling og sexisme på arbejdsmarkedet. Jeg synes, at det er ret tankevækkende, hvem der egentlig bliver krænket over, at jeg har et anderledes syn og en anden holdning til status quo. I hvert fald føles det hurtigt som om, at dem, der kalder mig krænkelsesparat, bliver krænket af mig og mine holdninger. Jeg træder nok nogen over tæerne med mit skriv, hvilket ikke er min hensigt. Dog er det min hensigt at åbne for en dialog om åbenhed og respekt for andre meninger.