Muren afsnit 7: Et fotografi til samlingen

23. jun. 2007 09.49
Maria og Thomas har involveret familien og de nærmeste venner i, at de har svært ved at få det barn, som de så brændende ønsker sig. Marias mor har foreslået adoption, men Maria og Thomas vil gerne have deres eget barn.

Der hænger fotografier af babyer overalt på væggene i speciallæge Peter Lundströms kontor. Dem har forældre sendt i taknemmelighed over at være blevet forældre med hjælp fra ham. I begyndelsen hang der bare nogle enkelte fotografier på opslagstavlen. Men i løbet af de mere end 20 år, Fertilitetsklinikken IVF har eksisteret, er de blevet til så mange, at fotografierne nu har bredt sig ud overalt på væggene. Mere end 2.500 børn er blevet undfanget på klinikken.