Tæt på verden: Mugabe vil overtage alle udenlandske firmaer

4. jul 2012
Som en del af charmeoffensiven mod vælgerne skal næsten alt i Zimbabwe på lokale hænder. Premierministeren kalder beslutningen ulovlig.

Zimbabwe kræver at alle udenlandske banker og andre virksomhed have 51 procent lokalt ejerskab inden et år. Beslutningen, der er sket bag om ryggen på premierminister Morgan Tsvangirai, blev offentliggjort tirsdag.

Kritikere mener, at initiativet kommer lige nu, fordi partiet Zanu-PF og Robert Mugabe forsøger at samle støtte til et kommende valg. Tsvangirai og Mugabe deler magten i Zimbabwe, men er så langt fra enige om ret meget.

Robert Mugabe lagde for en måned siden op til et lynvalg i efteråret, men det er blevet forpurret af nabolandene, der garanterer magtdelingen mellem de to stridende politikere.

Valg

Valget bør holdes inden 12 måneder, men uden en ny balanceret grundlov får Mugabe ikke lov til at holde det. Den nuværende forhindrer et muligt magtskifte til Tsvangirais parti, der har majoritet i Zimbabwes parlament.

Arbejdet med grundloven er to år forsinket, men observatører tror, at der kommer et oplæg i august/september, der bagefter skal til folkeafstemning.

Magtdelingen fra 2008 mellem de to politikere og deres partier lagde låg på mange års vold og konflikt i Zimbabwe og anses for årsagen til landets sunde økonomiske vækst. I 2009 lykkedes det at overføre landets håbløse valuta til den amerikanske dollar.

Zimbabwe er i henhold til the Wall Street Journal et af verdens værste steder at gøre forretning på grund af lokaliseringsloven, som premierminister Tsvangirai dog gerne vil af med.

Minister

Kontroverset med bankerne er ikke det eneste rettet imod udenlandske investorer. I 2010 gik præsident Robert Mugabe i kødet på mineindustrien med et tilsvarende krav om at overføre 51 procent af ejerandelen på lokale hænder eller blive nationaliserede.

Zimbabwe vedtog i 2007 en lov om lokalt ejerskab, men har hidtil kun brugt den imod mineselskaberne, der er landets store industri. Nu er turen kommet til banker, hoteller, uddannelsesinstitutioner, turistindustrien og teleselskaber, skriver StarAfrica.com.

Mens premierminister Tvangirai kalder ordren både ulovlig og illegal. Den kommer fra Ungdoms- og lokaliseringsminister Savior Kasukuwere i form af et direktiv. Det er således en vejledning og ikke en ny lov.Overtagelsen af majoriteten i mineindustrien lykkedes for ham.

Politik

Robert Mugabe har uden held forsøgt de sidste par måneder, at få sit dominerende politiske parti Zanu-PF til at bakke op bag et hurtigt valg. Det har ført til interne stridigheder i partiet.

[pagebreak]Balladen i Zanu-PF har været så voldsom, at politiet i maj måtte bruge både vold og varselsskud for at dæmpe stridende elementer i partiet. Som i partiets ledelse er der splittelse blandt græsrødderne.

Magtkampen, der godt kan handle om arvefølgen after den 88 år gamle og syge Mugabe forsvinder, har medført suspension af lokalvalg i partiet i fem provinser, skriver Sydafrikanske Mail & Guardian.

De lokale partistøtter er særdeles vigtige for den politiske magtstruktur i Zimbabwe. De bruges blandt andet til at intimidere vælgere, så de stemmer på Zanu-PF.

Sanktioner

Ved valget i 2008, der blev befængt med dødelig vold adskillige steder, skete overgrebene imod oppositionspartiets folk. Netop uorden i rækkerne førte til Mugabes valgnederlag, der i sidste ende førte til en magtdeling med oppositionslederen Morgan Tsvangirai.

Intimideringen af Tsvangirais parti, bevægelsen for demokratisk reform, MDC, var udtalt. Året før valget blev hans partihovedkvarter stormet og han selv fængslet. Nogle af hans folk blev tortureret, siger flygtninge.

EU er ikke specielt lykkelig for udviklingen i Zimbabwe og har i 10 år efter et beskidt valg haft forskellige sanktioner imod styret. Der er rejseblokeringer på mange i landets ledelse. Hele 112 af dem har fået deres private konti indefrosset.

Lande som Australien og Kina har færre problemer med Zimbabwe.

Menneskerettigheder

Sydafrikas højesteret besluttede i maj måned, at nu skulle landet altså gøre alvor af at undersøge forholdene for menneskerettighederne i Zimbabwe. Sydafrika har i 10 år haft lovgivning, der kræver den slags.

Initiativet kommer fra eksilgrupper med tusindvis af flygtninge fra vold og kaos. Sydafrikas regerings har ikke været specielt ivrig på denne front, fordi landet samtidig er det, der sørger for forhandlinger med Mugabe styret.

[pagebreak]I juni opfordrede Robert Mugabe de sydafrikanske myndigheder til ikke at undersøge Zanu-PF for overgreb. Han mener, at kritikken er racistisk betinget. Dommeren har hvid hud.

Konfliktdiamanter

Problemerne med menneskerettigheder drejer sig ikke udelukkende om politikere, men også om arbejdere i  illegale miner i landets diamantdistrikt. Her er arbejdere, som rapporteret af BBC, udsat for slag, voldtægt og angreb af bidske hunde.

Forholdene i de militært beskyttede diamantminer i Zimbabwes Marange distrikt kritiseres af blandt andet Human Rights Watch. De vil have den såkaldte Kimberley Process (KP) til at gribe ind. KP skal forhindre slag af diamanter, der er beregnet til at finansiere konflikter.

I 2010 fik Robert Mugabe tilladelse til at sælge diamanter af KP for meget store beløb, men beslutningen bliver konstant udfordret af rettighedsgrupper, der klager over forholdene.

Tæt på verden

En af landets mest erfarne u-landsjournalister, Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.