20201027-163045-L-1920x1920we
I et skriftligt svar til Fagbladet 3F påpeger Mattias Tesfaye, at når man får permanent ophold i Danmark, så får man også adgang til offentlige ydelser resten af livet.- Derfor mener vi, det er rimeligt, at man i nogle år har bidraget til statskassen først. Det gør man gennem arbejde, ikke gennem uddannelse, skriver Mattias Tesfaye. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mousa uddannede sig til murer: Nu kan han ikke få permanent opholdstilladelse

8. jan 2021, 06:33
Havde 23-årige Mousa Zare taget ufaglært arbejde i stedet for at uddanne sig til murer, havde han opfyldt kravene for at kunne få permanent opholdstilladelse.

I december fik 23-årige Mousa Zare en nedslående besked: Du mangler at opfylde ét krav for at kunne få permanent opholdstilladelse.

Det skriver Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Pædagoger kæmper med smittefrygt og coronafrustrationer: 'De er under et hårdt psykisk pres'

Mousa Zare, som flygtede fra Afghanistan til Danmark for ti år siden, har nemlig valgt at uddanne sig som murer.

Et af kravene for at få permanent opholdstilladelse er, at man skal have været i arbejde i mindst tre år og seks måneder i løbet af de seneste fire år.

Og her tæller uddannelse og praktik ikke med – heller ikke hvis man som Mousa Zare har været lærling, tjent penge og betalt skat af sin løn.

- Det er frustrerende, at jeg skal straffes, fordi jeg har taget en uddannelse. Jeg har gjort alt for at integrere mig i det danske samfund. Jeg har lært sproget, taget en uddannelse og arbejdet frivilligt, siger Mousa Zare.

Havde han i stedet valgt at tage ufaglært arbejde, havde han opfyldt alle kravene for at få permanent opholdstilladelse.

- Det tvinger folk til at stå ved en skillevej mellem tryghed og en uddannelse, og intet er vigtigere end tryghed, når man er flygtning, siger han og fortsætter:

- Er flygtninge nødt til at arbejde ufaglært for at få permanent opholdstilladelse, skaber det et billede af, at man ikke gider uddanne sig. Og man får ingen mulighed for at vise, hvad man er for en person, og hvad man er god til.

Mousa Zares midlertidige opholdstilladelse udløber i 2022, og så skal han søge igen.

Bliver opholdstilladelsen ikke forlænget, skal han sendes tilbage til det land, han flygtede fra.

- Det er enormt udmattende og frustrerende at leve i frygt og uvished. Jeg har aldrig ro i hovedet, for jeg ved ikke, om jeg får lov at blive i Danmark, når min midlertidige opholdstilladelse udløber, siger han.

Mousa Zare kom til Danmark som tretten-årig, fordi hans forældre blev dræbt af Taleban.

Udlændingeordfører for Radikale Venstre, Kristian Hegaard, mener, det er helt hul i hovedet, at beskæftigelseskravet skelner mellem tid i arbejde og tid i lære eller under uddannelse.

- Det skriger til himlen, at det ikke tæller med, at man uddanner sig i Danmark inden for et område, hvor der er et stærkt behov for arbejdskraft. Det giver jo ingen mening, at det tæller, hvis man arbejder ufaglært, men ikke hvis man tager en uddannelse eller kommer i lære, siger Kristian Hegaard.

Radikale Venstre har for nyligt stillet et beslutningsforslag i Folketinget om, at uddannelse skal medregnes i kravet om beskæftigelse, når det drejer sig om permanent opholdstilladelse.

Men ved førstebehandlingen af forslaget var både Venstre og Socialemokratiet imod.

Kristian Hegaard mener, at Mousa Zares historie understreger, hvor vigtigt det er, at kravet bliver lavet om. Og modstandere må efterhånden være løbet tør for argumenter imod, siger han.

Fagbladet 3F har forelagt Mousa Zares historie til udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), og spurgt, hvordan det hænger sammen med regeringens ambition om, at der skal være flere faglærte, og om det er hensigtsmæssigt, at grunden til, at Mousa Zare ikke lever op til kravene for at få permanent opholdstilladelse, er, at han har taget en uddannelse som murer.

Ministeren har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men i et skriftligt svar til Fagbladet 3F påpeger Mattias Tesfaye, at når man får permanent ophold i Danmark, så får man også adgang til offentlige ydelser resten af livet.

- Derfor mener vi, det er rimeligt, at man i nogle år har bidraget til statskassen først. Det gør man gennem arbejde, ikke gennem uddannelse, skriver Mattias Tesfaye og fortsætter:

- Det kan betyde for nogle, at de må vente længere tid på at få permanent ophold. Men det betyder ikke, at de er udelukket fra nogensinde at få det.

I det skriftlige svar forholder ministeren sig ikke til det konkrete eksempel, men han skriver, at Socialdemokratiet forgæves har forsøgt at få partierne bag beskæftigelseskravene til at regulere reglerne.

Udover Socialdemokratiet vedtog Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i 2017 de skærpede krav for permanent opholdstilladelse.

- Socialdemokratiet har tidligere foreslået, at den del af en erhvervsuddannelse, hvor eleven har en uddannelsesaftale med en virksomhed og dermed faktisk er på arbejdsmarkedet, skulle kunne indgå ved beregningen af beskæftigelseskravene. Det kunne vi desværre ikke få de øvrige partier, der står bag reglerne, til at gå med til, skriver Mattias Tesfaye.