Der var glæde på Christiansborg, da regeringen og dens støttepartier mandag aften landede en aftale om finansloven for 2020.

Et centralt element i aftalen er de såkaldte minimumnormeringer, der skal skaffe flere hænder til at passe på børnene i landets daginstitutioner.

LÆS OGSÅ: Dansk rigmand taber en milliard

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Ude i institutionerne vækker aftalen dog ikke helt så meget glæde blandt forældrene.

Helle Binzer er mor til to drenge i institution og stifter af Facebook-gruppen 'Bedre Børneliv Lyngby-Taarbæk’, hvor hun bor. Gruppen har 332 medlemmer.

Selvom medlemmerne er glade for, at de har fået minimumsnormeringer på finansloven, er der stadig lang vej igen, før de føler, at de er i mål med det, de har kæmpet for i mange måneder.

- Vi er ikke tilfredse - det er papirnormeringer. Det er ikke normeringer i børnehøjde. De minimumsnormeringer, som vi efterspørger, er nogle, som vores børn faktisk kan opleve i alle institutioner, er et minimum, siger Helle Binzer.

Som mor til to drenge i henholdsvis vuggestue og børnehave sidder jeg tilbage med følelsen af, at den kamp, som jeg har lagt liv og sjæl i, kommer de ikke til at mærke. Det er sindssygt trist
Helle Binzer, mor og stifter af  Bedre Børneliv Lyngby-Taarbæk

Ifølge hende er ’papirnormeringerne’ et skridt på vejen, men det er langt fra godt nok, selvom der er afsat en stor sum penge til projektet.

Der afsættes 500 millioner kroner i 2020, 600 mio. kroner i 2021, 800 mio. i 2022, 1,2 mia. i 2023, 1,4 mia. i 2024 og endelig 1,6 mia. i 2025 - i alt 6,1 milliarder kroner.

Helle Binzer undrer sig over, at de sidste kroner falder i 2025, som først er inde i næste valgperiode.

- Som mor til to drenge i henholdsvis vuggestue og børnehave sidder jeg tilbage med følelsen af, at den kamp, som jeg har lagt liv og sjæl i, kommer de ikke til at mærke. Det er sindssygt trist, siger hun.

Uklar finansiering

Også Stella Mia Sieling-Monas, der er talsperson for den landsdækkende forældregruppe ’Hvor er der en voksen’, undrer sig over finansieringen.

Gruppen har det sidste år været på gaden i 57 byer over hele landet for at demonstrere for minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver. Helt op til  30.000 forældre har deltaget i demonstrationerne, når der har været flest samlet.

- Vi ser med stor bekymring på, at der er tale om nogle meget lange tidshorisonter, som kommer til at nå at have konsekvenser for rigtig mange børn, siger hun.

Hvordan kunne man have løst problemerne nu og her?

- Vi havde meget gerne set en akut handleplan, som kunne sikre noget basal omsorg allerede fra næste år. Om man ville betjene sig af assistenter eller ufaglærte, er vi ligeglade med. Vi er åbne for mere akutte løsninger, indtil man er i stand til at honorere tilstrækkeligt med fagpersonale.

Hun forestiller sig diverse modeller, hvor ufaglært personale står for rengøring og oprydning. Samtidig kunne nogle komme ind og hjælpe med den basale omsorg til børnene om eftermiddagen.

Kontordamer versus bleskift

Samtidig rejser Stella Mia Sieling-Monas endnu en matematisk problematik - hvordan skal normeringerne gøres op?

- Vi ser stadigvæk et kæmpe hul i forhold til klarhed om, hvordan normeringerne skal udregnes. Herunder har vi især en bekymring for, hvorvidt det bliver på kommunalt niveau eller institutionsniveau, siger hun.

Frygten går på, at politikerne kun vælger at lave normeringer på kommunalt niveau. Men derved sikrer man ikke, at alle børn får lige ret til bedre normeringer. Man risikerer derimod, at der internt i kommunerne bliver stor forskel på, hvor man lægger ressourcerne, og det er ikke det, som forældrebevægelsen har protesteret imod.

- Hvis man fortsætter med at anvende de tal, som Danmarks Statistik har opgjort, så er der tale om normeringer i et excel-ark. Det er ikke noget, som vores børn kommer til at mærke en forskel på baggrund af, siger Stella Mia Sieling-Monas.

LÆS OGSÅ: 3F om nye regler for udenlandsk arbejdskraft: "Ikke et træ, som er groet i vores have"

Ifølge hende vil man i det regnestykke medregne en masse tid og voksenressourcer, som ikke går til børnene. Det kan være ledere og ansatte på barsel, som ifølge forældregruppen skal ud af regnestykket.

- Der er ikke nogen børn, der bliver trøstet af et excel-ark, så vi bliver nødt til at regne det ud på en måde, så det er de varme hænder, der rent faktisk kommer ud blandt børnene, siger hun.

Kampen er ikke vundet endnu, og derfor bliver både forældre-gruppen i Lyngby-Taarbæk og ’Hvor er der en voksen’ ved, indtil børnene mærker en forandring.

- Politikerne har ikke hørt det sidste fra forældrebevægelsen, lyder det fra Stella Mia Sieling-Monas.

Helle Binzer er af samme overbevisning.

- Vi bliver nødt til at fortsætte vores kamp, for det, vi oplever nu, er langt fra godt nok.