Hvis man hører ordet flygtning, så tænker man udelukkende, at det er et individ, der flygtede fra noget og som er i nød. Man tænker, at vedkommende er traumatiseret af at have oplevet ødelæggende krig, hvor der ikke skelnes mellem skyldige og uskyldige borgere. Og ja, jeg er en af disse flygtninge, og jeg bliver lovmæssigt kaldt flygtning, men er jeg en 'traumatiseret' flygtning i realiteten?

I november måned 2015 ankom jeg til Danmark som familiesammenført, men jeg blev tilkendt asyl senere hen, fordi jeg var, og er, politisk forfulgt. Men alt det ville gøre mig til et menneske, der er anderledes end etnisk danske borgere. Jeg accepterede ikke at blive fremstillet som et svagt individ, som folk skulle have ondt af - jeg ville yde en indsats, der gør mig stolt i fremtiden, og som sætter mig på lige fod med andre danske samfundsborgere.

Jeg havde en plan. Det var den eneste plan, der kunne sætte mig og enhver anden i min situation på den rette vej: Jeg skulle mestre det talte sprog i landet. Det er det danske sprog, man skal beherske, hvis man gerne vil opnå noget som helst i Danmark. Fordi med sproget, vil man kunne begå sig problemfrit på arbejdsmarkedet, og med det danske sprog vil man kunne forære sig selv en uddannelse, og med sproget vil man opnå, hvad man vil, hvis man har modet og motivationen.

Derfor ydede jeg en ekstraordinær indsats i sprogundervisningen, og efter otte måneders undervisning, og næsten et års ophold som flygtning, kom jeg ind på 10. klasse, og toget kørte derfra til de højere uddannelser.

Efter 10. klasse blev jeg optaget på Nyborg Gymnasium og efter to år, fik jeg huen på med karakteren 10 i religion. Men jeg havde ingen intention om at stoppe ved den destination - jeg havde søgt ind på Administrationsbachelor, og i fredags d. 26. juli fik jeg den skønne besked, at jeg var blevet optaget.

Succesen er ikke udelukkende i uddannelsessystemet, men også i den politiske verden. Jeg er aktiv og optræder i diverse danske aviser og medier, og jeg blev endda inviteret til DM i debat, som Politikens Hus arrangerede i maj måned i forbindelse med valgkampen. Jeg var tæt på at komme videre til semifinalen, men jeg nåede desværre ikke videre.

Det var dog fantastisk, og der kunne jeg meddele, at jeg efter næsten fire års ophold i Danmark som “flygtning” havde slået alle ”rekorder”. Jeg klarede 10. klasse, HF, optagelse på en videregående uddannelse og at være en af de store debattører i DM i debat efter så kort tids ophold i et land, hvor man ikke taler mit modersmål.

Derfor ser jeg ikke mig selv som flygtning i "realiteten". Jeg er ikke traumatiseret, og jeg står ikke med hatten i hånden og beder om hjælp konstant. Jeg er forfulgt, men jeg fungerer præcis som en almindelig etnisk dansker.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].