Foto: Dansk Metal

Moesgaard: Brexit bør få EU til at kigge ud mod verden

30. jan, 15:00

TIL TONERNE AFSkuld gammel venskab rejn forgo” godkendte Europa-Parlamentet onsdag den endelige brexitaftale med Storbritannien. Når januar måned løber ud, stopper også briternes 47 år lange ægteskab med EU. Scenerne fra Europa-Parlamentet er på mange måder et sæt historiske billeder, der afslutter flere års aldeles uskønt tovtrækkeri.

LÆS OGSÅ: Brexit: Begyndelsen til enden

Nu peger pilen så fremad. EU og Storbritannien skal sammen forhandle en handelsaftale på plads i år. Det bliver formentlig ganske svært. Boris Johnson har – i vanlig kæk stil – allerede pralet med alle de muligheder, briterne nu har for at lave handelsaftaler med nye venner. Men det bør også få os i Europa til at kigge indad. For skal vi ikke også finde nye venner og handelspartnere ude i verden ligesom briterne?

Europa her har fået et straffespark. Bolden ligger på pletten, målmanden er væk, og bolden skal bare sparkes ind. Men ak
Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal

Lad os se på tallene. Omtrent 45.000 danske arbejdspladser er knyttet til eksport til briterne. For at en del af disse arbejdspladser ikke skal komme under pres på længere sigt, er der god grund til at spejde efter nye eksportmarkeder ude i verden. I hvert fald hvis man bekymrer sig om at sikre tryghed om arbejdspladser for danske lønmodtagere. Her er der grund til at rose Europa-Kommissionen for en række gennembrud her i 2019 og 2020. EU har nemlig blandt andet forhandlet udkast til handelsaftaler med henholdsvis Vietnam og en række lande i Sydamerika.

LÆS OGSÅ: Konflikt kan ramme over 600.000 ansatte: Sådan er du sikret ved strejke eller lockout

Tager vi aftalen med Sydamerika, kan alene denne aftale spare europæiske virksomheder for mere end dobbelt så meget i told som aftalerne med Japan og Canada tilsammen. Det kan sende danske vindmøller, grøn energiteknologi og gode industriprodukter blandt meget andet til Sydamerika. Samtidig med at det skaber danske arbejdspladser. Ovenikøbet er der mulighed for at trække landene i Sydamerika ind i gode miljøkonventioner og forpligte dem i højere grad på at sikre en bedre fremtid for miljø, klima, dyr, planter og regnskov. Det er næsten som om, Europa her har fået et straffespark. Bolden ligger på pletten, målmanden er væk, og bolden skal bare sparkes ind.

MEN AK. LANDE SOM Frankrig, Irland og Østrig og den belgiske region, Vallonien, har pludselig meldt sig kritiske over for at handle med vores sydamerikanske venner, mens de kappes om, hvem der kan lyde mest som et ekko af Donald Trump. Officielt har de lidt blandede begrundelser for at lege protektionister. Men det er ikke mindst for at holde hånden under kvægbønder, der går rundt i deres landdistrikter. Også en række NGO’er har lagt armene over kors. Det er lidt af en slingrekurs, og de gambler desværre i den grad med gode arbejdspladser. For selvom nogle kvægbønder ganske givet kan opleve lidt mere konkurrence fra deres produktive kolleger i Sydamerika, så skaber gode handelsaftaler masser af nye arbejdspladser. Ikke mindst i industrien. Tag bare den mindre handelsaftale med Sydkorea. På få år vurderede den danske regering, at aftalen havde skabt 1.500 nye arbejdspladser til mennesker af kød og blod over hele Danmark. Samtidig sikrer EU’s handelsaftaler beskyttelse af lønmodtagere hos begge handelspartnere, hvilket selvfølgelig er en klar forudsætning for dansk tilslutning.

LÆS OGSÅ: Moesgaard om mindsteløn: EU-udspil skal stadig bekymre alle danskere

Mens briterne begynder at spejde efter nye venner ude i horisonten, bør også vi danskere og europæere hoppe op i udkigstønden, sætte kikkerten for øjet og zoome ind på nye lande, vi kan handle med. I Danmark har vi så mange gode eksportvarer, som både kan hjælpe andre lande med den helt nødvendige grønne omstilling af deres samfund og skabe gode, danske arbejdspladser. Det er altså ren win-win.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her