Model: Mine bryster står i vejen for mit job

10. jul 2013
Først fik hun sundhedsvæsenet til at betale for større bryster. Nu er de alligevel blevet for store, siger wannabemodel Josie Cunningham.

22-årige Josie Cunningham fra Leeds i England vækker opsigt.

I foråret fik hun overbevist sin læge om, at hendes bryster var så frustrerende små, at de gav hende psykiske problemer. Det engelske sundhedsvæsen betalte derefter en operation, der forstørrede hendes bryster fra 32A til 36DD.

Men det var alligevel for voldsomt for Josie Cunningham, der gerne vil arbejde som model. Nu vil hun derfor have opereret sine bryster mindre igen, skriver The Sun.

”Brysterne gør mit arbejdsliv besværligt. De er så store, at jeg er pinlig over dem, og jeg føler ikke, at jeg kan arbejde som model, fordi mine bryster har fået så meget negativ opmærksomhed,” siger Josie Cunningham til avisen.

Nu mener hun, at det offentlige sundhedsvæsen bør betale igen.

”Jeg er på udkig efter velgørende organisationer, der kan hjælpe, men jeg mener, det er op til NHS (National Health Service, red.), fordi de lavede dem så store,” siger hun.

Kilde: The Sun