39-årig mand, der nu efterlyses af politiet, mistænkes for hjemmerøveri. Foto: Politiet

Mistænkes for alvorlig forbrydelse: Hvor er Morten?

4. feb, 13:15
Den 39-årige mand er mistænkt for et hjemmerøveri.

Københavns Vestegns Politi efterlyser den 39-årige Morten Baldur Karrebæk Pust. Han er mistænkt for at have været med til et hjemmerøveri i Hvidovre i januar.

LÆS OGSÅ: Forsøgte at redde fiskere i livsfare: Endte som hjerneskadet

Politiet mistænker Morten Baldur Karrebæk Pust for at have været én af tre gerningsmænd, der den 2. januar 2020 mellem klokken 01:30 og 02:00 brød ind hos en ung kvinde på Holmelundsvej i Hvidovre med hensigt til at begå hjemmerøveri.

En årvågen nabo hørte støj og varskoede politiet, der ankom til lejligheden kort efter, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.  

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Ordensmagtens ankomst fik gerningsmændene til at flygte, men en af de formodede gerningsmænd faldt under flugten, brækkede anklen og blev anholdt af politiet. Også en anden mistænkt gerningsmand blev anholdt kort derfra. Nu vælger politiet at offentliggøre navn og billede på den tredje mand, der mistænkes i sagen.

- Vi har opsøgt den mistænkte i det miljø, hvor han plejer at færdes, og vi har givet hans pårørende besked om, at han skulle melde sig – men uden held. Derfor vælger vi nu at offentliggøre hans navn og billede, siger politikommissær Ole Nielsen.

Morten Baldur Karrebæk Pust beskrives som 39 år, mand, dansk af udseende. Han er 193 cm høj, muskuløs og har kort mørkt hår. Han har et symbol tatoveret under venstre øje og har en større tatovering i grønt og rødt på halsen under hagepartiet.