Advokater_lavopl__sning
Mads Pramming og Jens Baagøe Thomsen mener, der er behov for et Nævn for Speciallægevalg, men de mener ikke, at nævnet løser hele problemet. Foto: Privat

Advokater skeptiske over for nyt forsikringsnævn: Selskaberne har selv skabt behovet efter mistillid

16. dec 2020, 06:00
Erhvervsministeriet har oprettet Nævnet for Speciallægevalg, der skal tage sige af sager, hvor skadelidte og forsikringsselskab ikke kan blive enige om valget af speciallæge. To advokater med speciale i forsikringssager mener, behovet for et nævn er der, men de er skeptiske over for, hvordan det skal kunne fungere i praksis.

Speciallægeerklæringer kan være afgørende i forsikringssager. Men der kan opstå uenigheder mellem skadelidte og forsikringsselskabet om, hvem der skal udpeges som speciallæge.

LÆS OGSÅ: Danny slog hovedet mod jernbjælke: Nu kæmper han imod sit forsikrings­selskab

Gennem de senere år har der i medierne været mange beskrivelser af skadelidte, der mistænker forsikringsselskaber for udelukkende at benytte læger, der udfærdiger erklæringer i deres favør, og læger, der udnytter, at de får op til 12.000 kroner for at lave erklæringerne.

En, der har oplevet ikke selv at kunne vælge speciallæge, er Danny Pedersen, som A4 Arbejdsliv tidligere har skrevet om. Hans historie kan du læse om her.

Tvisterne er årsagen til, at Erhvervsministeriet nu har nedsat et nævn, der skal tage sig af sager, hvor der er uenigheder om valget af speciallæge.

To advokater, som begge har behandlet mange forsikringssager for skadelidte, er overvejende positive over for det nye nævn, fordi de mener, der er et behov.  

- Som udgangspunkt er det godt, der kommer et nævn, når der er uenigheder. Der har været enkelte tilfælde, hvor vi ikke kan blive enige med selskaberne om valg af speciallæge, og her vil det være fint at kunne sende en sag i nævnet. Jeg forestiller mig, at praktisk talt alle speciallæger er uvildige, men jeg oplever, at forsikringsselskaberne vælger de speciallæger, som er kritiske i forhold til helbredsmæssige symptomer efter en konkret hændelse, som giver ret til erstatning, siger Jens Baagøe Thomsen, der er advokat i advokatfirmaet HjulmandKaptain, hvor han udelukkende beskæftiger sig med sager om personskadeerstatning.

Jeg oplever, at behovet er der. Forsikringsselskaberne spekulerer helt klar i at bruge særlige speciallæger
Mads Pramming, advokat hos Ehmer Pramming Advokater.

Også Mads Pramming fra advokatfirmaet Ehmer Pramming kender til problematikken.

- Jeg oplever, at behovet er der. Forsikringsselskaberne spekulerer helt klar i at bruge særlige speciallæger. Jeg har siddet med mange sager, hvor vi udpeger en anden speciallæge, end den som forsikringsselskabet har valgt. Det får vi som regel lov til, men der skal man ikke underkende, at det har en betydning, at jeg er advokat, siger han og tilføjer, at klienten ikke altid ved, at de har mulighed for at pege på en anden speciallæge.

Men som det er i dag, kan forsikringsselskabet nægte at bruge den speciallæge, som klienten ønsker. På brancheforeningen Forsikring og Pensions hjemmeside står der:

’Selskabet er ikke forpligtet til at vælge en speciallæge, som skadelidte har været eller fortsat er i behandling hos, eller som skadelidte foreslår’.

Stor forskel på lægeerklæringer

Nævnet for Speciallægevalg består af Erhvervsministeriet, Forbrugerrådet Tænk og brancheforeningen Forsikring og Pension.

Og den konstruktion vækker skepsis hos advokaterne.

- Problemet ligger i, at der er meget stor forskel i speciallægeerklæringer. Og det handler i virkeligheden om, at læger er uddannet til at helbrede og ikke nødvendigvis til at finde årsagerne, som er det, forsikringsselskaberne ofte kræver, siger Jens Baagøe Thomsen og fortsætter:

For at sætte det på spidsen, så kan man stå i den problematik fremadrettet, at hvis den skadeslidte er utilfreds med valg af speciallæge og ikke har en advokat, så går personen direkte til nævnet, der så også vælger en læge, som den skadeslidte ikke er tryg ved
Jens Baagør Thomsen, advokat hos Hjulmandkaptain.

- Der er eksempelvis meget stor forskel fra læge til læge på, hvor kraftig en påkørsel skal være for, at man medgiver, at det kan give varige gener. Jeg kan godt være bekymret for, om Tænk, der er forbrugernes repræsentant i nævnet, har den fornødne viden, der skal til for at gennemskue den slags. Hvis nævnets fokus udelukkende er på, om lægerne er uvildige, så er vi lige vidt.

Erhvervsministeriet skriver, at forsikringsselskaberne forpligter sig over for kunderne til at informere den skadelidte om det nye nævn, når det står klart, at der skal indhentes speciallægeerklæringer.  

- Det er i og for sig fint, men for at sætte det på spidsen, så kan man stå i den problematik fremadrettet, at hvis den skadeslidte er utilfreds med valg af speciallæge og ikke har en advokat, så går personen direkte til nævnet, der så også vælger en læge, som den skadeslidte ikke er tryg ved.

Hvordan argumenterer skadelidte?

Mads Pramming hæfter sig ved, at der er mange ubekendte faktorer for, hvordan nævnet skal kunne løse tvisten.

- Hvis det er nævnets opgave at vælge mellem den læge, som forsikringsselskabet foreslår, og den læge, som den skadesslidte foreslår, så kan jeg frygte, at de vil vælge den læge, som forsikringsselskabet peger på. Det er jo altid læger, der har de rigtige kvalifikationer på papiret.

- Og udgangspunktet er vel, at alle læger har den fornødne uddannelse, har faglig integritet og får de samme penge for at udfærdige en erklæring. Men det kan jo sagtens være, at forsikringsselskabet har valgt en læge, som den skadeslidte ikke føler sig tryg ved. Men hvordan beviser man det? Jeg ville som skadeslidte være bekymret for, hvad mine argumenter skulle være for ikke at ville bruge den læge, som forsikringsselskabet har valgt. Det er en rigtig svær argumentation.

A4 Arbejdsliv har spurgt Erhvervsministeriet om, hvordan nævnet specifikt skal løse tvisten: Om det skal vælge mellem to læger, som henholdsvis forsikringsselskabet og den skadeslidte ønsker, eller om det skal udpege en helt tredje læge? Ministeriet arbejder på et svar, som vi naturligvis opdaterer artiklen med, når vi har det.

I en pressemeddelelse siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) følgende:

- Danskerne skal føle sig trygge og have tillid til det system, der omgiver os. Det gælder ikke mindst borgere, som står midt i en sårbar situation. Derfor har vi i fællesskab med både forbrugerne og forsikringsselskaberne skabt et solidt sikkerhedsværn, så danskerne får en effektiv og objektiv behandling, når uheldet rammer.

Det er rigtigt ærgerligt, at der overhovedet er et behov for et nævn. Men det viser, at nogle forsikringsselskaber virkelig har skabt en mistillid ved at benyttet læger, der har en særlig holdning
Mads Pramming, advokat hos Ehmer Pramming Advokater.

Mads Pramming hæfter sig ved, at selve nødvendigheden af nævnet indikerer mistillid ikke blot til forsikringsselskaberne, men også til lægerne. 

- Det er rigtigt ærgerligt, at der overhovedet er et behov for et nævn. Men det viser, at nogle forsikringsselskaber virkelig har skabt en mistillid ved at benyttet læger, der har en særlig holdning. Hvis man havde et mere tilfældigt baseret system, som man havde i gamle dage, hvor patienten selv kunne vælge ud fra et helt arkiv af speciallæger, så ville man komme væk fra præmissen om, at forsikringsselskaber snyder og læger udnytter systemet. Og mon ikke også det er en mindre ressourcekrævende måde at løse problemet på?

A4 Arbejdsliv har også spurgt Erhvervsministeriet om, hvorvidt en slags arkiv eller portal, kunne være en løsning. Det har ikke været muligt at få et svar inden publicering.

LÆS OGSÅ: Danny har kæmpet for at ændre forsikrings-systemet: Nyt nævn er en kulmination på mange års kamp

Udover Nævnet for Speciallægevalg, der træder i kraft den 1. januar, er der også oprettet en følgegruppe, der vil holde øje med området fremover og rapportere om udviklingen til Erhvervsministeriet.