Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) samt fra venstre Jette Gottlieb (EL), Samira Nawa (RV), Bent Bøgsted (DF), Karsten Hønge (SF) og Hans Andersen (V), da regeringen og aftalepartierne præsenterede den nye aftale om opkvalificering af ledige, der har mistet jobbet under coronakrisen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Minister vil give ledige 2.000 kr. for at tage uddannelse: 'Det er lidt nærigt'

18. jun, 06:00
Et bredt politisk flertal vil med en 'saftig økonomisk gulerod' i form af højere dagpengesats få flere ufaglærte ledige til at tage en uddannelse. Enhedslisten kalder det ekstra beløb for 'nærigt'.

To fluer med et smæk. 

Sådan beskriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tankegangen bag den nye aftale til en værdi af 730 millioner kroner om uddannelse og opkvalificering af ledige, som et bredt politisk flertal præsenterede onsdag ved et pressemøde i Beskæftigelsesministeriet. 

LÆS OGSÅ: Stort byggeprojekt: Udlændinge tjener op til 7.500 kroner mindre end danskere

Aftalen sikrer, at dagpengemodtagere over 30 år, der i dag er ufaglærte eller har en forældet uddannelse, får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 110 pct. af højeste dagpengesats. Hvis de vel at mærke vælger en uddannelse, som erhvervslivet efterspørger. 

- Med den her aftale vil vi sikre, at danskere, der har mistet deres job på grund af coronakrisen, får de bedste værktøjer til at komme hurtigt i job igen. Før i tiden blev ufaglærte ledige straffet økonomisk for at tage en uddannelse, og den fejl retter vi op på nu, siger beskæftigelsesministeren. 

Den anden flue, som beskæftigelsesministeren vil klaske med den nye aftale, er udfordringen omkring, at danske virksomheder allerede før coronakrisen efterlyste mere faglært arbejdskraft. Et problem, der spås at vende tilbage, når dansk økonomi igen vender snuden opad efter coronakrisen. 

- Det vil være tudetosset, hvis virksomhederne bliver nødt til hente arbejdskraft fra Østeuropa, Asien eller helt tredje steder, fordi de ikke kan skaffe den herhjemme. Det forsøger vi at undgå nu ved at give mulighed for, at danske ledige får ret til at tage uddannelser indenfor de jobtyper, som der i fremtiden bliver mangel på, tilføjer ministeren. 

Vælger den ledige en uddannelse, der ikke optræder på regeringens liste over særligt eftertragtede jobtyper, kan vedkommende som det er i dag kun få 80 pct. af fuld dagpengesats. Dog bliver der ifølge den nye aftale mulighed for at låne sig til de sidste 20 pct. 

Regeringen havde i sit oprindelige udspil sigtet efter at give ledige ret til fuld dagpengesats, uanset hvilken erhvervsuddannelse de valgte.

EL: Nærigt

Med den nye aftale får en ledig, der er berettiget til fuld dagpengesats, altså knap 1.800 kroner ekstra om måneden før skat, hvis vedkommende tager en uddannelse, som erhvervslivet efterspørger. 

Regeringens støtteparti Enhedslisten så dog gerne, at den økonomiske godbid var endnu større.

SF har ligeledes foreslået, at ledige, der vælger særligt efterspurgte uddannelser, skal have forhøjet deres dagpenge med 25 pct. 

- Det er helt klart et rigtigt skridt på vejen, men det er da lidt nærigt. Ingen tvivl om det. Hvis man som ledig skal vælge en uddannelse fremfor at søge intensivt efter et nyt job, så skal det økonomiske smæk jo helst være så lille som muligt, siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Jette Gottlieb, til A4 Arbejdsliv. 

Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

730 millioner kr. skal hjælpe ledige og nyuddannede

Den nye politiske aftale om at afsætte i alt 730 millioner kr. til en styrket opkvalificerings- og uddannelsesindsats er delt i to, hvor den ene udløser 390 millioner kr. til et ekstraordinært løft af ledige i lyset af coronakrisen. Den anden aftale handler om at opkvalificere ufaglært arbejdskraft med 340 millioner kr.  frem til udgangen af 2023.

Her er hovedpunkterne i de to aftaler:

  • Ret til erhvervsuddannelse på 110 procent af dagpengesats: Fra 1. august i år og hele næste år får ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på forbedrede vilkår. Det kan ske med 110 procent af deres hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen er inden for et område med behov for arbejdskraft. For øvrige fag vil uddannelsen kunne påbegyndes med 80 procent af den maksimale dagpengesats. En forældet uddannelse kan være en uddannelse, man ikke har brugt i fem år.
  • Positivliste suspenderes for beskæftigede i voksenlærlingeordning: I år og næste år skal flere have mulighed for at tage en erhvervsuddannelse gennem voksenlærlingeordningen. Det skal være muligt at blive voksenlærling inden for alle fag, hvis der er udsigt til arbejde.
  • Ekstra løft af erhvervsrettede kurser: Næste år bliver bevillingen til korte erhvervsrettede kurser hævet fra de nuværende cirka 120 millioner kroner årligt til cirka 225 millioner kroner. Fra 1. august i år og frem til udgangen af 2021 får forsikrede ledige ret til at påbegynde seks ugers jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag på områder, hvor der er særligt gode jobmuligheder.
  • Mere hjælp til dimittender på jobjagt: Traineeordningen bliver tilført 12 millioner kroner næste år mod 8 millioner kroner i år. Ordningen bliver samtidig forlænget til 1. juli 2022 og har fokus på at skabe job i små og mellemstore virksomheder.
  • Graduate-programmer til nyuddannede: Der bliver næste år afsat ti millioner kroner til såkaldte graduate-programmer. De skal hjælpe med at sluse nyuddannede ledige med de rette kvalifikationer ind i små og mellemstore virksomheder.
  • Et justeret uddannelsesløft: Flere ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse skal have mulighed for at tage en erhvervsuddannelse.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Hos Venstre understreger beskæftigelsesordfører Hans Andersen, at forslaget om højere dagpenge ikke er groet i hans politiske baghave.

- Men vi står i en situation, hvor vi på få måneder har fået 40.000 nye ledige. Et tal, der jo desværre kun ser ud til at stige i de kommende måneder, siger Hans Andersen.

- Derfor mener vi, at tiden er moden til ekstraordinære forsøg som den her aftale, der forhåbentligt kan være med til at få flere ledige i arbejde, siger ordføreren, der peger på, at regeringen selv forventer, at den nye aftale vil føre til, at knap 3.500 flere ledige vil tage en erhvervsuddannelse i løbet af de næste tre år. 

- Det er jo et forholdvist begrænset antal. Derfor er vi heller ikke bekymrede for, at det eksempelvis vil afskære virksomhederne fra at få adgang til nødvendig arbejdskraft, hvis vi pludselig står i et opsving om få måneder, siger Hans Andersen. 

Dansk Arbejdsgiverforening har i forbindelse med regeringens udspil om uddannelse og opkvalificering af ledige tidligere udtrykt bekymring for, at for mange ledige ville havne på skolebænken i stedet for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

'Læner sig op ad paradigmeskifte'

Uagtet slagsmålet om størrelsen på den dagpengebonus, som regeringen nu vil give ledige for at sætte sig på skolebænken, markerer den nye aftale på enkelte områder et opgør med de seneste mange års beskæftigelsespolitik. 

Sådan lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klindt, der tidligere har kritiseret både røde og blå regeringer for at have en 'skizofren' tilgang til uddannelse af ledige

Det 'skizofrene' består ifølge forskeren i, at ledige fra politisk hold blev opfordret til at uddanne sig, men samtidig fik trukket knap 20 pct. af deres dagpenge, hvis de valgte uddannelse fremfor jobsøgning eller virksomhedsrettet aktivering. 

- Den tankegang gør man i en vis udstrækning op med nu. Samtidig lægger regeringen op til, at uddannelse skal være noget, som ledige har ret til, og ikke noget, som de skal spørge jobcentret om lov til, siger Mads Peter Klindt. 

Han understreger dog, at der på trods af den nye politiske aftale stadig er visse restriktioner i forhold til lediges valg af uddannelse.

Blandt andet i forhold til, at ledige stadig bliver straffet med en lavere dagpengesats, hvis de ikke vælger en af de uddannelser, som regeringen mener, at der er særlig efterspørgsel efter.

- Men det er klart, at det er essentielt, at politikerne nu – på udvalgte områder – vælger at satse mere helhjertet på uddannelse som middel til at få ledige tilbage i job, siger Mads Peter Klindt. 

LÆS OGSÅ: Rigmand hiver murersvend i retten: 'Vil sende os fra hus og hjem'

A4 Arbejdsliv har tidligere udgivet en oversigt over hvilke uddannelser, som regeringen efter alt at dømme vil belønne med en højere dagpengesats. Den kan du finde her.