Minister: Vi er ikke på vej ud af Afghanistan

5. okt 2008
Danmark vil mindst blive i Afghanistan 10 år endnu, mener forsvarsminister Søren Gade V.


Blandt andet SF og Det Radikale Venstre har længe efterlyst en klar udmelding om, hvornår de danske tropper kan vende hjem fra ørkenlandet – men forsvarsministeren skyder altså nu alle forventninger ned.

"Står det til mig, er vi også i Afghanistan om 10 år og stadig med et stort antal," siger ministeren til Jyllands-Posten.

SF og Det Radikale Venstre er dog langt fra tilfredse med udmeldingen fra Søren Gade.

"Det er helt, helt utilfredsstillende. Vi satser jo store resurser på at uddanne de afghanske myndigheder, så de snart kan overtage opgaverne fra de danske styrker," siger SF's forsvarsordfører Holger K. Nielsen til TV 2 News.

Også socialdemokraterne kritiserer, at regeringen ikke vil formulere nogle klare mål for, hvordan og hvornår de danske tropper i landet kan trækkes hjem.

/Newsaq/

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her