Stress er ikke en varig lidelse, men noget man kan lægge bag sig, mener Pernille Rosenkrantz-Theil, der selv har prøvet at komme tilbage efter et stressforløb. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Minister gik ned med stress: Jeg kan stadig opleve symptomer

8. sep 2019
Det er mere end ti år siden, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gik ned med stress. I dag oplever hun stadig symptomer, når hun kører i for højt gear. Men hun er ikke bange for at blive syg igen.

Da børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tilbage i 2005 blev sygmeldt med stress fra sit arbejde i Folketinget, var hendes største frygt, om det betød et farvel til dansk politik.

- Som politiker har jeg det lidt ligesom en professionel fodboldspiller, der har fået lov til at lave det, jeg synes er det vigtigste i hele verden til hverdag. Så tanken om ikke at kunne lave det, jeg elsker aller mest, var virkelig rædselsfuldt, siger hun til A4 Nu, der møder hende på hendes kontor.

LÆS OGSÅ: "Når jeg er færdig som minister, gider jeg ikke at diskutere praktikpladser mere”

Som bekendt gik det langt fra sådan. I juni blev hun udnævnt til minister i den socialdemokratiske regering. Men mens hun var syg, var skrækscenariet, at hun blev nødt til at lægge sit liv helt om.    

- Det, der var mest frygtligt, da jeg selv var syg med stress, var der alle de der historier i damebladene om folk, der havde trukket stikket helt ud og var flyttet til Svalbard (norsk øgruppe, red.) eller sådan noget for at have en fårefarm. Altså mennesker som virkelig havde stemplet ud af ræset, og det er alt sammen meget fint, men for mig, der er inkarneret storbymenneske, lyder Svalbard måske lige lidt for eksotisk, siger hun.

Dels tror jeg, at jeg vil være ret god til at gribe det, fordi jeg ved, hvad det er for nogle symptomer, jeg skal være opmærksom på. Dels har jeg det sådan, at hvis det koster mig en tur mere ned at lave det, jeg laver, så tager jeg det med.
Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister 

Efter at have været sygemeldt i tre måneder kom Pernille Rosenkrantz-Theil blandt andet med hjælp fra en psykolog langsomt i gang igen. Hun startede med at arbejde på en højskole, hvor der var tid til fordybelse, og hvor arbejdstempoet var lavere end på Christiansborg.

Først efter et år var hun tilbage på den politiske scene. Her boltrer Pernille Rosenkrantz-Theil sig stadig, og hun er fortsat en tonser. Ligesom før hun blev syg, arbejder hun mange timer af døgnet og glemmer ofte at spise, drikke eller sove nok, indrømmer hun.

- På den måde har det ikke rettet sig helt, hvis jeg skal være helt ærlig. Men stresssymptomer er i virkeligheden relativt normalt. Det er ikke normalt at være syg af stress, men symptomerne på det er normale, siger hun. 

Parat til at betale pris for karriere igen

Et af de tegn, som Pernille Rosenkrantz-Theil mærker i de travle perioder, er søvnbesvær, og så bliver hun glemsom derhjemme.

- Så opdager jeg, at jeg er gået ud i køkkenet, og så står jeg og glor derude, og tænker bum, bum, jeg skulle et eller andet i køkkenet. Spændende sted at stå. Nu går jeg lige tilbage til sofaen, og når jeg så kommer tilbage i sofaen, kommer jeg i tanke om, hvad jeg skal, siger hun.

LÆS OGSÅ: Hold nu op - stress skyldes ikke, at vi løber for mange maratonløb i fritiden

Men hun mener ikke, at det i sig selv er alarmerende.

- Man bliver jo ikke syg af at gøre det 15 gange om dagen. Men man bliver syg, hvis man gør det 15 gange om dagen hen over et halvt år, siger hun. 

Selvom symptomerne kan minde om dem, hun fik, før hun blev stresset, bekymrer hun sig ikke over at blive ramt på ny, forklarer hun. 

- Dels tror jeg, at jeg vil være ret god til at gribe det, fordi jeg ved, hvad det er for nogle symptomer, jeg skal være opmærksom på. Dels har jeg det sådan, at hvis det koster mig en tur mere ned at lave det, jeg laver, så tager jeg det med, siger hun.

Ville gerne have været beroliget

Pernille Rosenkrantz-Theil var ikke fyldt 30 år, da hun blev syg af stress, og det var svært for hende at få prædikatet udbrændt.

- Det simpelthen som om, man har fået en dødsdom, når man går ned med stress, siger hun. 

LÆS OGSÅ: Jespers tanker om fremtiden er en "gigantisk stressfaktor"

Derfor ville hun gerne have vidst, at stress tit forsvinder igen, ligesom når man brækker en knogle.

- Hvis man nu havde sagt til mig, at jeg havde fået et dobbelt benbrud, og jeg skulle ligge med benene i gips på et sygehus det næste halve år, så havde jeg ligget der, kedet mig og læst nogle bøger. Men så havde jeg vidst, at jeg kom på den anden side af det, siger hun.

Det er vigtigt for hende at understrege, at hun ikke er fagperson, men udtaler sig med udgangspunkt i sine egne oplevelser med stress. Hun gør også en dyd ud af at klargøre, at hendes ærinde på ingen måde er at negligere stress, for det skal tages alvorligt og italesættes, så det ikke bliver et tabu, fastslår hun.  

"Til tider problematiserer vi for meget"

Både i offentligheden og på de fleste arbejdspladser er der kommet større fokus på stress, end der var for bare ti år siden, oplever Pernille Rosenkrantz-Theil. Da hun var syg, kendte hun ikke meget til stress, og da hun gik på Google for at blive klogere, fandt hun kun beskrivelser om stress på fagforeningen HK’s hjemmeside.

- I dag er der jo ikke et fagforbund eller arbejdsgiverforening, der ikke har noget liggende på deres hjemmeside om stress. Der er sket rigtig meget, men vi er overhovedet ikke i mål endnu. Der er også rigtig mange fordomme og mange arbejdspladser, hvor folk ikke er i stand til at tackle det, siger hun.

LÆS OGSÅ: Mike gik ned med stress: ”Hav nu noget tillid til os pædagoger”

På den ene side mener hun ikke, at vi som samfund tager stress alvorligt nok, på den anden side skal vi væk fra at betragte stress som en permanent tilstand, pointerer børne- og undervisningsministeren og trækker igen paralleller til sportens verden. 

- Det er igen tilbage til det med, at jeg var mest bange for aldrig at blive mig selv igen. Det blev jeg jo, og hvis jeg brækker benet en gang til som professionel fodboldspiller, kan det godt være det værd alligevel, siger hun.

Det siger Sundhedsstyrelsen om stress

Kortvarig stress skærper opmærksomheden, øger koncentration og fokus, indlæringsevne og hukommelse. Men kraftig, kortvarig stress kan dog også give forvirring, angst og handlingslammelse. Kortvarig stress øger sukker og fedt i blodet og blodforsyningen til musklerne. Ved kortvarig stress banker hjertet hurtigere, puls og blodtryk stiger, blodet størkner bedre (så eventuelle blødninger stopper hurtigere), og immunforsvaret kan blive styrket (så man bliver mindre modtagelig for infektioner). 

Langvarig stress er en tilstand af vedvarende anspændthed og ulyst. Langvarig stress kan overbelaste hukommelsen og koncentrationen, så de “sætter ud”. Ved langvarig stress får man for meget sukker og fedt i blodet, og dette belaster hjertet, kredsløbet og reguleringen af blodsukkeret. Langvarig stress giver desuden forhøjet blodtryk, som også belaster hjertet og kredsløbet. Endelig kan langvarig stress svække immunforsvaret, så man bliver mere modtagelig for infektioner.

Kilde: Kender du til Stress? - Sundhedsstyrelsen