Finansminister Nicolai Wammen (S) deltog kun den ene af to dage, da EU-landenes finansministre mødtes uformelt i Helsinki.

LÆS OGSÅ: Sygdomsramt borgmester revser dansk behandling: Den er for dårlig

Det er et stort problem for Danmark, mener Jens Nymand Christensen, tidligere vicegeneraldirektør i EU's politisk uafhængige udøvende organ, Europa-Kommisionen.

Overfor DR kalder han det "helt utilstrækkeligt", at Nicolai Wammen deltog fredag, og tog hjem til Danmark lørdag for at deltage i Socialdemokratiets Kongres i Aalborg.

- Man kan ikke bare dukke op den ene dag for at tikke boksen af. De uformelle møder er faktisk om noget endnu vigtigere end de formelle møder, siger Jens Nymand Christensen, og tilføjer: 

- Det er et stort problem for Danmark, at den danske minister ikke er til stede.

Nicolai Wammen afviser kritikken og maner til besindighed. I en mail til DR Nyheder skriver han, at han fredag både var blandt hovedtalerne på EU-mødet og at han deltog i "en række drøftelser med andre finansministre".

Dagsordenen i Finland var blandt andet at diskutere, hvordan klimaforandringerne fremadrettet skal håndteres i en økonomisk kontekst med henblik på indførelsen af eventuelle klimaafgifter.

Også Venstres Eva Kjer Hansen og Alternativets Rasmus Nordqvist kritiserer Nicolai Wammen. De mener begge, at tilstedeværelse er vigtigt for at påvirke beslutningsprocessen i EU.

- Jeg er overrasket over, at ministeren ikke vælger at deltage, når det handler om et emne, der er så højt prioritereret fra regeringens side, som klima er, siger Eva Kjer Hansen til DR.

LÆS OGSÅ: Løkke med store nyheder: Starter firma