Set med arbejdsgiverbriller er det pludselig ekstremt attraktivt at have lærlinge, og set med ungebriller bliver det væsentligt nemmere at finde en læreplads, siger børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Minister er kisteglad for trepartsaftale

29. maj, 15:59
De dystre udsigter på praktikpladsområdet er blevet noget lysere med torsdagens trepartsaftale, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i et interview med A4 Arbejdsliv. Venstre kalder aftalen uambitiøs og vil finde flere penge til lærlinge

Tusindvis af elever på landets erhvervsskoler risikerer at stå uden en praktikplads. Men regeringen og arbejdsmarkedets parter forsøger nu at mindske praktikpladsmanglen gennem en trepartsaftale, som blev indgået torsdag.

LÆS OGSÅ: Trepartsaftale: Fordeler milliarder til flere lærepladser

Der skal bruges 5,4 milliarder kroner fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) til at støtte elever, lærlinge og danske virksomheder. 

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortæller, at hun er kisteglad for aftalen. 

- Kriser giver meget store ar i ungdomsgenerationen. Vi ved fra finanskrisen og tidligere kriser, at der, hvor det gør allermest ondt, er der, hvor man ikke har let adgang til arbejdsmarkedet. Det har de unge ikke, siger hun til A4 Arbejdsliv.

Under coronakrisen ramte den økonomiske usikkerhed hurtigt lærlingeområdet. 

- Der er indgået halvt så mange uddannelsesaftaler i år som samme tidspunkt sidste år. Derfor er der en udfordring, som der nu og her skal gøres noget ved, så vi ikke taber en ungdomsårgang. Det har været noget af det vigtigste for mig, siger ministeren. 

90 procent i lønkompensation

Den nye trepartsaftale betyder, at private virksomheder resten af året kan få 75 procent i lønkompensation for de elever og lærlinge, de allerede har ansat. Og hvis de ansætter nye lærlinge og elever i hele uddannelsesforløb, får de helt op til 90 procent i lønkompensation.

Ansætter virksomhederne lærlinge og elever i korte uddannelsesaftaler, får de 45 procent i lønkompensation. Den ordning gælder fra 1. maj til 31. december 2020.  

Det giver ingen mening, at vi uddanner folk til arbejdsløshed
Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister 

Det vil forhåbentligt betyde, at det bliver ekstremt attraktivt for virksomheder at ansætte lærlinge, lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun håber og forventer, at aftalen kan få øjeblikkelig virkning. Men hun håber også, at den kan være med til at sikre lærlingeområdet på længere sigt.

- Jeg har jo lidt kækt sagt, at når jeg færdig med at være minister, gider jeg ikke at diskutere, hvorfor der ikke er lærlingepladser nok. Vi bliver simpelthen nødt til at turde at tage nye redskaber op af værktøjskassen. Oven på gårsdagens aftale har jeg i dag smilet over, at jeg hører, at både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden er enige i den analyse. Vi bliver nødt til at tænke nyt, siger hun.

LÆS OGSÅ: 'Når jeg er færdig som minister, gider jeg ikke at diskutere praktikpladser mere'

Alle arbejdsgivere på både det offentlige og private område får også forhøjet lønrefusion under skoleophold med 20 procent i 2. halvår af 2020.

Venstre: Uambitiøst

I Venstre finder man den nye aftale alt for spinkel, fortæller partiets undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby.  

- Det er grundlæggende uambitiøst, at regeringen ikke har villet investere statslige midler ind i praktikpladsområdet og til de unge. Man har ikke fundet en eneste krone til at investere i elever og lærlinge. Regeringen bruger jo bare virksomhedernes opsparede penge, siger hun.   

Venstre foreslår derfor, at man lægger 1,5 milliarder kroner yderligere i 2020 og 2021 til at lave praktikpladsskabende initiativer. Partiet vil også have, at mindst 15 procent af de beskæftigede ved renovering og nybyggeri af statslige veje og anlægsprojekter skal være elever og lærlinge.

- Det ville for alvor skabe nye praktikpladser og ikke bare holde hånden under de eksisterende. Det er der altså behov for, siger Ellen Trane Nørby.

LÆS OGSÅ: Politisk flertal for lønkompensation: Flere unge skal sikres praktikplads

Kritikken preller af på Pernille Rosenkrantz-Theil (S). 

- Det er fuldstændig rigtigt. Det er ikke 'en eneste krone' – det er 5,4 milliarder kroner, som vi vil investere, og som går direkte til praktikpladsfremmende ting, siger hun med direkte henvisning til Ellen Trane Nørbys kritik.

- Set med arbejdsgiverbriller er det pludselig ekstremt attraktivt at have lærlinge, og set med unge-briller bliver det væsentligt nemmere at finde en læreplads, siger børne- og undervisningsministeren. 

Mere likviditet til virksomhederne

Både blandt lønmodtagere og arbejdsgivere uddeles der roser til aftalen. 

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, siger i en pressemeddelelse, at aftalens indhold giver virksomhederne den nødvendige støtte i en økonomisk svær tid til at holde fast i deres elever og lærlinge og til at ansætte nye. Og dermed er der ifølge hende ikke flere dårlige undskyldninger for ikke at have elever og lærlinge i sin virksomhed.

Også blandt arbejdsgiverne er der tilfredshed. DA-formand Jacob Holbraad fremhæver i en pressemeddelelse, at det er helt afgørende, at man med aftalen får stoppet den betaling fra virksomhederne til AUB-ordningen, der har været i en årrække. Aftaleparterne er blevet enige om at yde et ekstraordinært tilskud på samlet set 1,4 milliarder kroner til samtlige arbejdsgivere.

Men netop hensynet til at sikre mere likviditet til virksomhederne, ærgrer Enhedslistens ungdomsuddannelsesordfører, Jakob Sølvhøj.

Han mener, at det er fornuftigt at skabe store økonomiske incitamenter til at oprette nye elevpladser. Men han forstår ikke, hvorfor man belønner arbejdsgivere, der ikke tager lærlinge ind, idet alle arbejdsgivere får gavn af, at man nedsætter virksomhedernes AUB-bidraget i 2020

- Man skulle hellere bruge de midler til at løfte skolepraktikydelsen yderligere, så de elever er sikret samme indkomst som dem, der ikke får plads hos en virksomhed, siger han.   

Der er i aftalen afsat midler til at sikre, at eleverne nemmere får adgang til skolepraktik, og at kvaliteten af skolepraktik styrkes.

'Ingen skal uddannes til arbejdsløshed'

En anden anke, der er kommet i kølvandet på aftalen, kommer fra HK Handel, der påpeger, at aftalen ikke tager højde for de områder, hvor der ikke er praktikpladsmangel. Det gælder blandt andet på detailhandelsområdet, som er det største erhvervsuddannelsesområde på det private arbejdsmarked. 

- Aftalen kan indebære, at flere unge uddannes til arbejdsløshed, især på detailhandelsområdet, siger HK Handels formand Per Tønnesen i en pressemeddelelse.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har man dog adresseret, at der skal være balance i, hvor mange man uddanner i forhold til arbejdskraftbehovet. Samtidig er der taget højde for, at der inden for visse fag såsom social- og sundhedsuddannelsen er mangel på elever.

LÆS OGSÅ: Erhvervsskoleledere: Sådan holder vi hånden under praktikpladserne

- De ting har vi forsøgt at hegne ind i pejlemærkerne, så når vi skal lave det, der handler om den strukturelle problematik, er vi opmærksomme på præcist det, som HK Handel siger. Jeg er helt enig i, at vi skal passe meget på. Det giver ingen mening, at vi uddanner folk til arbejdsløshed, siger ministeren.   

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende.

Arbejdsgiverne indbetaler årligt omkring 5 mia. kr. i lovpligtigt bidrag til dette formål. AUB omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, dvs. både private og offentlige arbejdsgivere. 

Kilde: bm.dk