Minister: Indsats mod tvangsarbejde virker

14. feb 2011
Minister vil ikke støtte forstærket indsats mod menneskehandel. Arbejdstilsynet gør det godt nok i dag, siger hun.

Udenlandske arbejdere sælges, snydes og udnyttes groft i Danmark, viser ny undersøgelse.

Alligevel vil beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) ikke støtte, at der oprettes en ny fælles myndighedsenhed bestående af SKAT, politi og Arbejdstilyn, der ligesom i Norge, kan agere som et udrykningshold overfor menneskehandel og tvangsarbejde.

Det forslag fik ellers opbakning fra oppositionen og Venstres folketingsmedlem Marion Pedersen.

LÆS ARTIKLEN: Politikere kræver kontrol med slavehandel

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Men ministeren er tilfreds med den nuværende indsats.

"Arbejdstilsynets tilsynsførende har en klar instruks om, at hvis de ser eller hører om forhold ulovlige forhold, skal dette hurtigt bringes videre til andre relevante myndigheder. Det kan fx være politiet eller SKAT", siger Inger Støjberg.

"Jeg mener derfor ikke, der er et behov for, at Arbejdstilsynets tilsynsførende skal have mere uddannelse for at føre kontrol med fx menneskehandel".

EL: Falliterklæring

Enhedslistens retsordfører Line Barfod mener ikke, at indsatsen er god nok, når østarbejderne fortsat underbetales, tæves og i nogle tilfælde er udsat for menneskehandel.

"Arbejdstilsynet er overhovedet ikke klædt på til at håndtere den her slags vold og udnyttelse af mennesker. De skal have nogle tjeklister, ligesom vi kender det fra prostitution, så de kan genkende menneskehandel og kontakte politiet med det samme," siger Line Barfod.

Læs artiklen: Østarbejdere er slaver i byggeriet