- Vores opgave nu er at give hende al den støtte og hjælp, som vi overhovedet kan, siger statsminister Mette Frederiksen (S) om Joy Mogensen, der har mistet sit barn. Arkivfoto. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Minister føder dødt barn: Nu kommer Mette F. med opfordring

7. okt 2019
Kulturminister Joy Mogensen (S) har mistet sin datter.

Kulturminister og kirkeminister Joy Mogensen fødte sin datter tidligt lørdag morgen.

Forinden havde lægerne kunnet konstatere, at datteren, Sarah, ikke længere var i live, og fødslen blev derfor sat i gang.

LÆS OGSÅ: Joy Mogensen har mistet sit barn

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Ministeriet opfordrer samtidig pressen og offentligheden til at respektere Joy Mogensens mulighed for i fred at håndtere sin sorg og komme sig efter sin fødsel.

Statsminister Mette Frederiksen (S) udtaler:

- At miste et barn er et helt ubærligt tab, og alle vores tanker er selvfølgelig hos Joy. Vores opgave nu er at give hende al den støtte og hjælp, som vi overhovedet kan, og sikre hende ro til, at hun kan bearbejde sorgen. Det beder jeg om, at alle vil respektere.

Tilbage i april annoncerede Joy Mogensen, at hun efter to års fertilitetsbehandling var blevet gravid med en anonym sæddonor.

Efter folketingsvalget den 5. juni blev hun udnævnt til kultur- og kirkeminister fra sin post som borgmester i Roskilde Kommune.

Bisættelsen af Joy Mogensens datter bliver holdt i stilhed alene for familien og de nærmeste, oplyser Statsministeriet.