Lederens snæversyn er skæbnesvangert for medarbejderne

Thomas_Milsted_farve_redigeret
30. sep. 2019 15.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Når så mange medarbejdere slås med stress og det, som er langt værre, er det fordi, lederne ikke vil udvide deres perspektiv, mener stressekspert.

DET BÆREDYGTIGE ARBEJDSLIV er på alles læber.

Selvom det er klart, hvad der er det essentielle i begrebet, ser vi allerede de tegninger, der skal gøre det bæredygtige arbejdsliv til et spørgsmål om det ansvar, der kan flyttes fra organisationen over på individet.

Først skulle man måske tænke lidt over, hvorfor årtiers stresslidelser endnu ikke er kureret.

Der findes et væld af kursustilbud, hvor medarbejderne kan blive bedre til at holde pauser fra den endorfin-producerende teknologi. Tilbud om at møde tillært friske op efter en nat, hvor man har danset sig gennem søvnens stadier, og ikke mindst at have fået udviklet en hjerne, der er så smart trænet, at intet udefrakommende kan forstyrre den indkapslede ro.

Det er altså den enkelte leders perspektiv, der afgør, om man er åben overfor den kendsgerning, at arbejdsforholdene faktisk kan overskride den enkelte medarbejders formåen, og ikke er et resultat af en brist i hjernens maskinrum
Thomas Milsted, stressekspert

Stress er et naturfænomen. Det er definitionerne derimod ikke. De er fænomener skabt af mennesker. 

LÆS OGSÅ: Minister gik ned med stress: Jeg kan stadig opleve symptomer

Når mennesker er indblandet, bliver perspektivet derfor afgørende for måden, vi ser naturens fænomener på. Også stress.

Psykologen har sit perspektiv, lægen, biologen, præsten og sociologen måske hvert deres. Da der ikke er konsensus om definitionen af den stress, der relaterer sig til arbejdet, kan både ledere og medarbejdere også være med, når det handler om af finde meningsfulde bud på definitioner med udgangspunkt i deres forskellige perspektiver på stress.

Vær dog opmærksom på, at netop perspektivet er afgørende, for de metoder og midler vi tænker er mest nyttige til at forebygge de psykiske konsekvenser af arbejdet eller komme stressen til livs.

LÆS OGSÅ: Stressekspert: Man sender folk til psykolog for noget de ikke fejler

Vi kan ikke undgå at opfatte et bestemt fænomen i et bestemt perspektiv. Vi vil altid have forforståelser med os, når vi møder fænomener. Det afgørende er, at man også, og det gælder især som leder, kan se begrænsningen af ens eget perspektiv. Her taler vi om den begrænsning et forsnævret perspektiv kan give på virkeligheden.

Lederens perspektiv er ofte det person-orienterende, hvor der fokuseres på den menneskelige virkelighed. Derfor er behandling også det mest nærliggende. Men rækkevidden af det person-orienterede perspektiv er for snævert til at kunne forstå de omkringliggende årsager i vilkåret.

LÆS OGSÅ: Svend Brinkmann: 'Trygheden med et fast job fjernede min stress'

Når ledere ikke vælger at se på strukturerne og rammerne, kan vi ikke umiddelbart beskylde dem for at være kyniske. Man må hjælpe dem til at udvide deres perspektiver. Sådan at lederne i højere grad anlægger en helhedsbetragtning og forstår, at stress primært opstår på grund af belastende vilkår.

Det er den enkelte leders perspektiv, der afgør, om man er åben overfor den kendsgerning, at arbejdsforholdene faktisk kan overskride den enkelte medarbejders formåen. Og ikke er et resultat af en brist i hjernens maskinrum.

Lederne er heller ikke onde, når de stempler og fastholder medarbejderne i den tro, at stress er selvforskyldt. De har bare det perspektiv på stress, som skygger for de realiteter, der også bør kigges på, hvis det skal lykkes at forebygge de psykiske konsekvenser af arbejdslivet.

Stress forebygges bedst, når lederen formår at se indad for at forstå realiteterne.

Der efterlyses mere uddannelse til lederne. Det skal nok have sin berettigelse, men det som lederne i første omgang må være opmærksomme på, er, at være mere nysgerrige på deres perspektivs underlægningsmusik.

For om tonerne er moralske eller patologiske, økonomiske eller humane, individualistiske eller strukturelle, bæredygtige eller brutale, er nemlig ikke ligegyldigt i forhold til de teorier, man som organisation efterfølgende vælger at følge.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Unge får stress mens ældre nyder velfærdsgoderne

Det er i sagens natur heller ikke ligegyldigt i forhold til, om de tiltag, man iværksætter i organisationen, peger på individuelle og adfærdsregulerende træningsforløb, eller om man vælger at fokusere på de forhold i arbejdslivet, som ikke har vist sig at være bæredygtige eller fremmende for trivslen.

Organisationer vil hellere rydde op frem for at undgå at svine

Når lederne finder det mere væsentligt at prioritere midler til behandling frem for forebyggelse, er det ikke fordi de er uvidende om den kendsgerning, at sygemeldinger på grund af arbejdsrelateret stress (ARS) skyldes længerevarende belastninger på arbejdspladsen. Det er heller ikke fremmed for dem, at disse belastninger leder til fysiske og psykiske symptomer via kroppens stressrespons, som resulterer i en sygemelding.

Blå bog - Thomas Milsted

Stressekspert i mere end 15 år og forfatter til flere bøger - blandt andet:

Stress, sådan tackler du det.
– Børsens Forlag.
Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv.
– Jyllandspostens/Politikens Forlag.

Ned og op med stress. En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil.
– Gyldendal.

Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel og nuværende medlem af Stresstænketanken.

Nej, det er fordi, deres person-orienterede perspektiv har overbevist dem om, at de længerevarende belastninger skyldes medarbejdernes forholdemåde og mindset. Da man dårligt kan bebrejde medarbejderne, at de ikke er mere hjernesmarte, ser man faktisk de mange individuelle behandlingstilbud som et udtryk for et højt niveau af ”corporate social responsibility” frem for den falliterklæring, det rettelig burde opfattes som, hvis man havde haft et perspektiv, som flugtede med en helhedsbetragtning.

Stress er et naturfænomen. Det er definitionerne derimod ikke. De er fænomener skabt af mennesker. Når mennesker er indblandet, bliver perspektivet derfor afgørende for måden, vi ser naturens fænomener på. Også stress
Hvem er afsender på citatet?

Når så mange medarbejdere slås med stress og det, som er langt værre, er det fordi, lederne ikke vil udvide deres perspektiv. Lederne bør i højere grad erkende vanskelige arbejdserfaringer og arbejdsbetingelser i vilkårene - frem for at se det som sundhedsmæssige og emotionelle udfordringer hos individet.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].