Det går for sløvt med at få efteruddannet ufaglærte og faglærte på det private arbejdsmarked, mener arbejdsmarkedsforsker Morten Lassen. På billedet er håndværkere i gang med at sætte plexiglas op for at beskytte mod coronasmitte i Meny i Aalborg i marts måned. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kun halvdelen af overenskomst-milliard til efteruddannelse er brugt på formålet: 'Vi har selvfølgelig et ansvar'

18. nov 2020, 10:30
Både fagforeninger og arbejdsgivere bærer et ansvar for, at kun godt halvdelen af godt 1,1 milliarder kroner fra private overenskomstaftaler øremærket efteruddannelse er blevet brugt på formålet, mener forsker. 3F tager ansvaret på sig, og Dansk Industri anerkender, at mange virksomheder ikke er gode nok til at indtænke efteruddannelse i forretningsstrategien.

- Der mangler ikke penge på området. Men virksomhederne er for sløve og passive og investerer ikke i medarbejderne.

Sådan lyder den kontante kritik fra Morten Lassen, der er lektor emeritus og arbejdsmarkedsforsker med speciale i efteruddannelse ved Aalborg Universitet.

Udmeldingen falder efter, at A4 Arbejdsliv kunne fortælle, at kun lidt mere end halvdelen - godt 621 millioner kroner - af de godt 1,1 milliarder kroner, der siden 2009 er blevet indbetalt til 20 private kompetenceudviklingsfonde som led i overenskomstaftaler, er blevet brugt på formålet. 

LÆS OGSÅ: Ikke alle efteruddannelses-penge kommer i spil: - Situationen er alvorlig

Pengene er øremærket til støtte af efteruddannelse af 240.000 faglærte, ufaglærte og kortuddannede faggrupper, der arbejder på overenskomst i de 13.800 private virksomheder udenfor industrien, som hvert år indbetaler penge til fondene som led i deres overenskomstaftaler.  

Men Dansk Industri, der blandt andet repræsenterer arbejdsgiverne i bygge- og anlægssektoren, mener ikke, tallene giver anledning til at male Fanden på væggen.

- Jeg synes, det er ærgerligt at konkludere, at det ser sort ud med at få efteruddannet ufaglærte og faglærte, alene fordi alle disse penge ikke bliver brugt, siger Lone Folmer Berthelsen, der er underdirektør i Dansk Industri.  

Prioriteres ikke højt nok

Hun anerkender, at efteruddannelse ikke prioriteres højt nok på alle arbejdspladser, når man kigger på behovet for konkrete kompetencer. 

- Jeg vil ikke sige, at virksomhederne er for sløve, men mange virksomheder får ikke tænkt kompetencedagsordenen ind på samme niveau, som man for eksempel planlægger, hvilke nye maskiner eller faciliteter, der er brug for på den lange bane, siger Lone Folmer Berthelsen.

- Vi kan derfor kun opfordre til, at de virksomheder bliver bedre til at indtænke kompetencedagsordenen i deres forretningsstrategi, siger hun.

Det er et selvstændigt problem, at der ikke er mere efteruddannelse i bygge - og anlægsbranchen, og vi har selvfølgelig et medansvar, og vi øver os kraftigt på at påtage os det ansvar
Jens Kirkegaard, uddannelseskonsulent i Byggegruppen i 3F

Ifølge Morten Lassen har fagbevægelsen også en del af ansvaret for den relativt lave andel af udbetalinger til støtte af efteruddannelse fra fondene.

- Fagforeningerne - ikke mindst de lokale - er åbenbart ikke i stand til at motivere de ansatte til at efteruddanne sig, siger han.

Jens Kirkegaard, der er uddannelseskonsulent i Byggegruppen i 3F, anerkender, at forbundet spiller en vigtig rolle i arbejdet med at få ufaglærte tilbage på skolebænken.

- Det er et selvstændigt problem, at der ikke er mere efteruddannelse i bygge - og anlægsbranchen, og vi har selvfølgelig et medansvar, og vi øver os kraftigt på at påtage os det ansvar, siger han.

Han peger på, at 3F blandt andet har lavet et opsøgende team sammen med arbejdsgiverne, der tager rundt på arbejdspladserne for at få flere til at efteruddanne sig. 3F står også bag efteruddannelsesinitiativer som Masterskills, hvor skolerne udbyder relevant efteruddannelse, og hvor 3F rundsender tilbuddene i et katalog til medlemmerne.

Udbetalingsmodel skaber bøvl

Fodslæberiet på efteruddannelsesområdet skyldes også andre benspænd på vejen, mener Jens Kirkegaard.

Dels skal arbejdsgiverne blive bedre til at melde sig på banen.

- Efteruddannelse har været et gennemgående tema ved de seneste OK-forhandlinger uden særlig lydhørhed fra arbejdsgiverne. Det kræver to til tango, og vi vil gerne 'fodslæberiet' til livs, og vi savner, at arbejdsgiverne påtager sig et større ansvar, siger Jens Kirkegaard.

Men udbetalingsmodellen skaber også bøvl, mener han. 

- Vi er løbende i dialog om, hvorvidt de fonde, vi har været med til at oprette, er indrettet mest hensigtsmæssigt. Vi så gerne, at vores kolleger i højere selv kunne tilmelde sig efteruddannelse, siger han.

I dag er det virksomhederne selv, der formelt søger støtte til efteruddannelse af deres ansatte i fondene hos PensionDanmark og sender de ansatte afsted på kurser.

- Det betyder, at hvis medarbejderens ønske om at komme på efteruddannelse kolliderer med, hvad virksomheden ønsker, bliver det sjældent til noget, siger Jens Kirkegaard.

Svag kultur

Han peger også på det, han kalder en 'svag' efteruddannelseskultur i byggebranchen, når han skal pege på årsagerne til problemet.

- Vi må konstatere, at efteruddannelse ikke er højt oppe på dagsordenen ude på arbejdspladserne, siger Jens Kirkegaard. 

Det skyldes 'vanens magt', mener han.

- I byggebranchen er virksomhedernes fokus på produktion altoverskyggende, og det giver et kort perspektiv, hvor man glemmer at sætte det lange lys på, som det kræver, når vi snakker efteruddannelse, siger han.

Men det er ikke kun arbejdsgiverne, der er for nærsynede, mener Jens Kirkegaard.

- Vi kunne også godt ønske os, at vores kolleger tillagde det mere værdi at dygtiggøre sig og gav efteruddannelse mere opmærksomhed, siger han.  

Mangler motivation

Den vurdering bakker Dansk Industri op om.

- Vi ser desværre, at alt for få ufaglærte og faglærte medarbejdere opsøger efteruddannelse af sig selv, siger Lone Folmer Berthelsen.

Det kan også være en forklaring på, at langt fra alle gør brug af deres ret til selvvalgt uddannelse med støtte fra kompetenceudviklingsfondene, mener hun.

- Vi ved, at langt fra alle ufaglærte og faglærte medarbejdere er motiveret til at efteruddanne sig, og mange medarbejdere synes også, det er for tungt at skulle sætte sig på skolebænken alt for mange dage i træk, siger hun.

- Men vi ved også, at en del AMU-kurser aflyses, og at arbejdsgiverne kan have svært ved at finde hoved og hale i de offentligt udbudte efteruddannelser, siger Lone Folmer Berthelsen. 

Foregår på andre måder

Hun understreger samtidig, at efteruddannelse foregår på andre måder end via støtteordningen i kompetenceudviklingsfondene.  

- Der foregår meget efteruddannelse ude i virksomhederne, som virksomhederne selv finansierer. For eksempel interne oplæringskurser, siger Lone Folmer Berthelsen.

I Transportgruppen i 3F kunne man også godt tænke sig, at flere lastbilchauffører og lagermedarbejdere kommer i gang med uddannelse. Men også derfra lyder budskabet, at det er lettere sagt end gjort.

Svært med travlhed

- Det er enormt svært, når man har travlt, at få sendt medarbejderne på kurser, og når virksomhederne så går i stå i en periode, bliver folk fyret, siger Leif Larsen, der er uddannelseskonsulent i gruppen.

Han peger på, transportbranchens to store kompetenceudviklingsfonde - HTSK-fonden og TLK-fonden faktisk blev tømt for få år siden.

- Der er mange udsving i udbetalingerne fra fondene, og fordi vi er et ufaglært område er en stor del af trækket på fondene hos os bundet op på AMU-aktiviteten. AMU-kurser kan bruges som vej til en generel opkvalificering - for eksempel til en erhvervsuddanelse som chauffør eller lagermedarbejder, siger Leif Larsen.

Han forklarer, at man i 2017 som led i en trepartsaftale på området aftalte, at fagforbundene og arbejdsgiverne påtog sig en del af opgaven med at reklamere for efteruddannelse og kunne bruge penge fra fondene til opsøgende indsatser.

- En del af pengene i fondene bliver brugt på opsøgende indsatser, siger Leif Larsen.