Militærnægteren er tæt på at uddø

19. maj 2012
For første gang i ordningens 95 år lange historie er antallet af militærnægtere nede på under 100. Regeringen overvejer at afskaffe ordningen, hvis den kan få flertal til at ændre værnepligten til en værneret.

Der bliver længere og længere mellem de unge, der fravælger militæret og aftjener deres værnepligt i børnehavens hyggekrog.

Fra 2007 til 2011 er antallet af militærnægtere faldet fra 304 til 99. Det er det laveste antal, siden ordningen blev til.

"Tallet afspejler, at flere unge ønsker sig en karriere i militæret, fordi det er populært at være soldat, og fordi der ikke er særligt mange job at få i det civile på grund af krisen. Jeg tror, at der er flere årsager til, at tallet er så lavt," lyder det fra Bettina Flittner, der leder Militærnægter-administrationen.

Militærnægtere arbejder typisk som medhjælpere i børnehaver og på sygehuse eller som museumsbetjente.

Socialdemokratiet er klar til at se på, om ordningen, der koster to millioner kroner i administration, skal ende på kirkegården sammen med værnepligten, som forsvarsminister Nick Hækkerup (S) helst ser suspenderet.

På den måde kan regeringen slå to fluer med et smæk.

- Det vil være helt naturligt, at vi ser på ordningen - om den skal overleve eller ej - når vi skal have afgjort, om værnepligten skal ændres til en værneret, mener den socialdemokratiske Bjarne Laustsen, der er regeringspartiets ordfører på området.

Toppede under Vietnam-krigen

Det er en lov fra 1917, der skaber ensartede regler for behandlingen af militærnægtere.

I den står der sådan her:

"Værnepligtige, for hvem militærtjeneste af enhver art (...) må anses for at være uforenelig med deres samvittighed, kan af forsvarsministeren fritages for militærtjeneste."

Antallet af danske militærnægtere toppede under slutningen af Vietnam-krigen. Dengang nægtede i snit 4.000 danske mænd om året at bære våben.

I landets to største partier glæder politikerne sig over, at langt de fleste af nutidens rekrutter er frivillige.

"Det kan virke paradoksalt, at vi har så få militærnægtere herhjemme i en tid, hvor Danmark har deltaget i krige i både Irak, Afghanistan og Libyen. Efter min mening er det positivt, at forsvarets rekruttering fungerer så godt,"siger Bjarne Laustsen, der er Socialdemokratiets forsvarsordfører.

Venstre-mandens søn trækker i trøjen

Han mener, at det er Forsvarets Dag - der har erstattet den gammeldags session med unge mænd i underbukser på rad og række i landets gymnastiksale - der skal have æren.

Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre er enig.

"Det er fint, at så mange melder sig frivilligt. Min egen dreng er en af dem. For ham kan det kun gå for langsomt. I dag er de unge frustrerede over ventetiden, sådan var det ikke tidligere," siger han og henviser til Vietnam-krigen.

Men Venstre er til gengæld lodret uenig i, at ordningen skal nedlægges.

- Vi skal altid se på ordninger som den her med jævne mellemrum for at sikre, at ordningen stadigvæk giver mening, men vi har ingen aktuelle tanker om at afskaffe militærnægter-ordningen. Ligesom vi heller ikke har tænkt os at tillade, at værnepligten bliver afskaffet, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Så meget tjener en nægter

En militærnægter tjener 4.700 kroner om måneden.

Han må ikke få løn fra den arbejdsplads, han er udstationeret til.

Kilde: Militærnægter-administrationen