Minister lyttede til mig: Nu får vi lås på skurvognen

FOR AT FÅ NOGET, som du aldrig har haft før, må du gøre noget, som du ikke før har gjort ... så det gjorde jeg!

LÆS OGSÅ: Mureren Mette revser gule fagforeninger I har jo ikke noget at prale af

Jeg var så heldig, at begge ministre, altså beskæftigelsesministeren og ligestillingsministeren, for omkring et år siden takkede ja tak til min invitation. De var inviteret på skurvognsrundsvisning i den skurvogn, som jeg ved hjælp af Scanvogn A/S havde fået bygget ...

Men fordi jeg havde inviteret hele to ministre på besøg i min skurvogn, var det svært at finde en dato i deres ret så bookede kalendere. Men det skulle ikke stå i vejen, når nu de havde sagt ja ...

Så jeg valgte, at når nu de ikke begge kunne komme til mig, jamen så kom jeg jo bare med byggepladsen/skurvognen med til dem - Christiansborg.

FREDAG DEN 26. APRIL, altså i sidste uge, var jeg indkaldt til et møde på beskæftigelsesministerens kontor, og sammen med departementchef Jacob Jensen og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen sad jeg nu med ved bordet, som ene murer og kvinde. De takkede mig for min indsats og viste mig, hvad resultatet på min lange og til tider hårde kamp var endt med.

Troels Lund Poulsen fortalte mig, at han og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen ikke var et sekund i tvivl om, at det skulle der gøres noget ved, da han så mig i min skurvogn en kold november morgen - for mit budskab var så klokkeklart og helt rimeligt; at ville have ordentlige forhold ikke kun til mig, men for alle mine kollegaer og håndværkere i hele Danmark.

Til mødet deltog ligestillingsminister Eva Kjer Hansen samt 3 repræsentanter fra arbejdsmarkedes parter: Nanna Højlund, næstformand FH, Søren Heisel, forbundssekretær 3F og Peter Dansk Byggeri.

LÆS OGSÅ: MurerMette rørt til tårer over Troels Lund: Nu får jeg lov at bade bag lukket dør

Den novembermorgen var en god dag, men jeg kan love jer for, at dagen i fredags var bare lidt mere god - hudløst ærligt vil jeg sige, at jeg er så glad, at det er helt uvirkeligt for mig. Jeg har stadig ikke helt forstået, hvad det er, der er sket ... hvad jeg egentlig har formået at få skabt af forandringer.

Tænk sig, at jeg som murer kan sidde på min egen arbejdsplads, være mega frustreret over noget og stille spørgsmåltegn ved det, alt imens alle fortæller mig, at sådan er det bare, sådan har det altid været og derfor vil det være sådan. "Mette det kan du ikke ændre, det er umuligt".

DET, JEG VIL med min blog, er, at sige tak til alle jer, der bakkede op om mig, og sige; "Hvis man ikke har fået en plads ved bordet - så byg din egen skurvogn, stil den foran Christansborg, og inviter så selskabet til dit bord. For hvis ikke man bruger sin stemme, eller gør noget - så sker der heller aldrig noget, og som ministrene sagde, "Mette, hvis ikke du var kommet til os, jamen så var det her aldrig sket". Og det er jo fuld forståeligt, for hvordan skulle de vide, at det var et problem, når de ikke selv kan se det. Det var det fedeste at opleve, at ministrene for så lang tid tilbage lyttede, kom og ikke mindst gjorde noget ved det ... Så at sikre en dør i en skurvogn, at sikre mere ligestilling og bedre arbejdsmiljø og ændre en lov, det er action ... Hvilket i mine øjne var nødvendigt, for så vidt jeg ved, kunne en kulturændring ikke montere en dør.

Som helt almindelig murer har jeg lært en ting af den her kamp: Mange mennesker kan fortælle en, hvordan man skal gøre tingene - men det er kun en selv, der kan fortælle, HVORFOR vi skal gøre tingene.

Jeg er arbejderen, jeg er herude, min historie - derfor skal vi bruge vores stemme, så vi får andre til at lytte.

TAK for opbakningen!