Statsminister Mette Frederiksen (S), som forleden deltog ved et Nato-topmøde i London, blev lørdag karikeret i det amerikanske tv-show "Saturday Night Live". Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

Amerikansk tv-show gør grin med Mette F.

8. dec 2019
Lørdag kunne man i tv-showet "Saturday Night Live" se en person karikere statsminister Mette Frederiksen (S).

Statsminister Mette Frederiksen (S) blev lørdag karikeret i det amerikanske tv-show "Saturday Night Live".

Undervejs i showet skal den danske statsminister forestille at stå sammen med Norges statsminister, Erna Solberg, på det seneste Nato-topmøde i London.

LÆS OGSÅ: Caroline Fleming viser ny kæreste frem

I en dialog mellem de to karakterer starter Erna Solbergs karakter med at sige:

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

- Hej Danmark.

- Hej Norge, svarer Mette Frederiksens karakter og fortsætter:

- Nato-konferencen har været så fed i år.

- Enig. Så international og sjov, lyder det fra Erna Solbergs karakter

Mette Frederiksens karakter får pludselig øje på noget uden for kameraet og udbryder:

- Oh my god, se. Det er Trudeau og Macron (præsidenter for henholdsvis Canada og Frankrig, red.). De er så cool.

I samme øjeblik træder de to nye karakterer ind på scenen og får senere i løbet af showet følgeskab af blandt andet to personer, som karikerer den britiske premierminister, Boris Johnson, og den amerikanske præsident, Donald Trump.

Saturday Night Live har været vist siden 1975 og er et af de mest kendte tv-shows i USA.

Se videoen her.

/ritzau/