Børn, der vokser op i familier, der er ødelagt af druk, vold eller psykisk sygdom, skal hjælpes bedre end i dag.

Sådan lød et af de vigtigste og mest omdiskuterede budskaber i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale.

Her talte hun blandt andet for, at flere børn skal anbringes uden for hjemmet, når der ikke er håb om forbedringer hos mor eller far.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Men når flere omsorgssvigtede børn skal have et nyt hjem, er det forbundet med en vigtig kendsgerning. Og den er, at der mangler plejefamilier i landets kommuner.

Det pointerer børnepsykolog Niels Peter Rygaard, der er en af landets førende forskere inden for plejefamilie- og institutionsanbringelser. Han har etableret Fairstart Fonden, der udbyder et internationalt uddannelsesprogram for folk, der arbejder med omsorgssvigtede børn. 

Læs også: Minister: For mange børn anbringes for sent

Ifølge ham svinder antallet af plejefamilier i disse år især ind, fordi mange plejeforældre går på pension.

- Samtidig er andelen af børn, der bliver anbragt i plejefamilier i stedet for på institution, steget fra omkring 45 til 60 procent de seneste 10 år. Så det er et problem, at man samtidig med, at man vil anbringe flere i plejefamilier, ikke ved, hvor man skal få plejefamilierne fra. Flere kommuner laver kampagner for at få plejeforældre, siger han til A4 Arbejdsliv.  

Det kræver andet end et godt hjerte, varme boller og kakao at have børn i familiepleje. Det kræver en faglighed. Den har man svært ved at rekruttere, blandt andet fordi plejefamilierne tit får nogle usle vilkår, hvor de ikke har rammer, fast løn og ingen pension
Benny Andersen, formand, Socialpædagogernes Landsforbund

Det er billigere at anbringe et barn i familiepleje end på en institution, og stort set alle landets kommuner anvender i stigende grad plejefamilier frem for døgninstitutioner og opholdssteder, når et barn eller teenager skal anbringes uden for hjemmet. Det fremgår af en velfærdspolitisk analyse, som Social- og Indenrigsministeriet udgav i december.

Fagforeninger mærker problemet

Samtidig viser tal fra Socialtilsynets årsrapport fra 2018, at der bliver færre plejefamilier. Mens der i 2016 var 6.312 familier, der var godkendt som plejefamilie, var antallet i 2018 faldet til 5.886. Et fald på knap syv procent. 

Hos Socialpædagogernes Landsforbund oplever man i høj grad, at der mangler plejefamilier, fortæller formand Benny Andersen. Særligt familier med de rette kompetencer er en mangelvare. Og det giver ingen mening at anbringe flere børn, hvis de ikke bliver anbragt de rette steder, mener han. 

- Det kræver andet end et godt hjerte, varme boller og kakao at have børn i familiepleje. Det kræver en faglighed. Den har man svært ved at rekruttere, blandt andet fordi plejefamilierne tit får nogle usle vilkår, hvor de ikke har rammer, fast løn og pension, siger Benny Andersen.

Læs også: Fire ud af ti anbragte børn er uden job som 30-årige

Netop de dårlige arbejdsforhold er årsag til, at for få melder sig som plejefamilie, mener han. 

- De er privatpraktiserende på kontrakter. Det vil sige, at man sidder og forhandler kontrakterne hver gang, og mange bliver udsat for omvendt resultatløn. Lykkes indsatsen med barnet, så sætter man plejefamilierne ned i vederlag, siger Benny Andersen.

Hovedparten af danske familieplejere er enten i 50'erne eller 60'erne. På den måde ligner de ikke helt den ideologiske kernefamilie, man gerne vil have anbragt børn i, for deres biologiske børn er rejst hjemmefra
Inge Bryderup, professor, Aalborg Universitet

Thomas Vorre-Grøntved, der er formand for fagforeningen Plejefamiliernes Landsforening, genkender også problemet med manglen på plejefamilier. Især mangler der plejefamilier, der er godkendt til at tage de mest belastede og udsatte børn ind i deres hjem, forklarer han.

- Der er ikke mange plejefamilier, der har en familiestruktur, hvor man kan have et barn med meget høj belastning. Det handler blandt andet om, at kommunerne ikke vil give plejefamilierne den nødvendige supervision eller aflastning, som man blandt andet får som ansat på en institution, siger Thomas Vorre-Grøntved. 

I dag kommer børn med svære vanskeligheder oftere i plejefamilie, fortæller børnepsykolog Niels Peter Rygaard. Men hvis man vil forhindre sammenbrud i anbringelser, har plejefamilierne både brug for undervisning og intensiv daglig støtte, påpeger han.  

Bedsteforældregeneration

Thomas Vorre-Grøntved kalder det alarmerende, at mange plejeforældre hastigt nærmer sig pensionsalderen.

- Plejefamiliernes gennemsnitsalder bliver højere og højere, og det betyder, at der ikke kommer nok nye til. Hos os er gennemsnitsalderen for plejeforældre nu over 56 år, siger han

Det samme billede kom frem, da Inge Bryderup, professor på Aalborg Universitet, kortlagde familieplejeområdet i Danmark i 2017.

Læs også: Kommunale chefer uenige med Mette F.: Børn skal ikke fjernes med tvang

Det landsdækkende forskningsprojekt viste også, at gennemsnitsalderen for danske plejeforældre var i midten af 50'erne. Det betyder, at der snart kommer et generationsskifte inden for området, påpeger hun. 

- Hovedparten af danske familieplejere er enten i 50'erne eller 60'erne. På den måde ligner de ikke helt den ideologiske kernefamilie, man gerne vil have anbragt børn i, for deres biologiske børn er rejst hjemmefra. Det er i en vis forstand mere en bedsteforældregeneration, og det er der i sig selv ikke noget galt i, siger hun. 

Hendes indtryk er, at det er meget forskelligt fra kommune til kommune, om der mangler plejefamilier. Men familieplejernes aldersfordeling kan tyde på, at der kommer behov for rekruttering af nye familieplejere, pointerer professoren.  

Kommuner efterlyser plejefamilier

A4 Arbejdsliv har spurgt Kommunernes Landsforening (KL), om kommunerne har svært ved at finde plejefamilier, men på grund af ferie har det ikke været muligt for KL at svare på henvendelsen.

Hvis man er en moderne familie, der bor i byen med to voksne, der begge arbejder ude, kan det være svært at tage et barn i pleje
Niels Peter Rygaard, psykolog og stifter af Fairstart Fonden

I løbet af efteråret har flere kommuner dog selv råbt op om, at de ikke kan skaffe plejefamilier nok. Det er blandt andet store kommuner som København og Odense, der har efterlyst flere plejefamilier på deres hjemmesider.

Læs også: Socialrådgivere roser Mette F.: Udsatte børn har brug for stabilitet

Også i Nordsjælland har kommunerne problemer med at rekruttere plejefamilier. Ti nordsjællandske kommuner gik derfor i efteråret sammen om at søge nye plejeforældre til udsatte børn. Kommunerne manglede både fuldtidsplejefamilier og aflastningsfamilier, der kunne have ansvaret for et barn i weekender og i ferier.

Nye familieformer har betydning

Det er ikke kun plejefamiliernes høje alder, der gør det svært for kommunerne at finde nye plejefamilier, fortæller Niels Peter Rygaard.

- Hvis man er en moderne familie, der bor i byen med to voksne, der begge arbejder ude, kan det være svært at tage et barn i pleje, siger han.

Et andet forhold, der spiller ind, er, at halvdelen af alle forældre typisk bliver skilt, og at en tredjedel af alle forældre bor alene, forklarer psykologen. Derfor er tendensen, at plejeforhold i stigende grad bliver en profession, hvor man får løn, ferie og modtager undervisning, fortæller han. 

Læs også: Langer ud efter nytårstale: Mangler svar på pension til nedslidte

I en livevideo på Facebook, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) svarede på spørgsmål fra vælgerne om nytårstalen, fastslog hun, at det ikke var tomme ord, når hun lovede, at flere udsatte børn skal tvangsfjernes eller bortadopteres.

Regeringen vil præsentere de første forslag og initiativer til at styrke børns rettigheder på et regeringsseminar om et par uger.

Flere penge til området

Et vigtigt skridt for at forbedre forholdene for de anbragte børn vil være at opruste kommunerne, mener Niels Peter Rygaard. Han peger på, at kommunerne i dag er underlagt et økonomisk pres i forhold til anbringelser.

- Vi har en god anbringelseslovgivning, men kommunerne er udfordrede. Blandt andet er der rigtig mange skift blandt børns sagsbehandlere. På et tidspunkt skiftede sagsbehandlerne i København i snit stilling hver niende måned. Og det er uhensigtsmæssigt, for plejefamilier og plejebørn klarer sig forskningsmæssigt set bedre, jo længere tid de kan samarbejde om barnet med den samme sagsbehandler, siger han.

Læs også: Dom over Mette F.'s nytårstale: Borgerne mangler konkrete svar

Ifølge formanden for Plejefamiliernes Landsforening er der flere forhold, som skal forbedres, hvis antallet af plejefamilier skal blomstre.

- Så bliver man nødt til at give de her plejefamilier nogle rettigheder som løn, der er overenskomstbaseret, og pensionsordninger, for det har plejefamilierne ikke i dag. Kommunerne kan til hver en tid sætte deres løn markant ned, hvis de vil spare penge, siger Thomas Vorre-Grøntved.

Benny Andersen mener også, at det vil gøre det mere attraktivt at blive familieplejer, hvis der kommer en overenskomst på området.