Mette F. skal have styr på Østergaard før hun får magten

20190603-232601-L-1920x1281we
Udlændingeområdet er en af de knaster, der vil udfordre det kommende samarbejde mellem S og R, da Østergaard vil af med paradigmeskiftet, mens Frederiksen har sagt, at den brede udlændingepolitik ligger fast. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpixc
TEMA:Ny regering
7. jun. 2019 05.30
De Radikale vil sprudle af selvtillid, når de møder op til forhandlinger hos Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen. Men de har ikke mulighed for at true S-formanden som i 2011, vurderer politisk ekspert.

Oven på onsdagens valg peger et flertal på Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen som landets kommende statsminister. Men før hun kan få nøglerne til Statsministeriet, står hun over for en af sine hidtil sværeste politiske opgaver. Forud venter en hård armlægning med De Radikale og de øvrige partier i rød blok, spår to tidligere partiformænd og politiske eksperter.