Meterlang slange løs på dansk færge

6. aug 2008
En stor snog krøb rundt som blindpassager på en af MolsLiniens færger, før den blev opdaget af en medarbejder.

En skibsassistent fik sig noget af en overraskelse, da han forleden under en overfart på en af Mols-Liniens færger stødte på en noget usædvanlig blind passager: En meterlang snog.

Slangen blev opdaget, mens den krøb rundt på bildækket på hurtigfærgen 'Mie Mols', der sejler på strækningen mellem Odden til Ebeltoft. Uden passagernes viden blev den indfanget og fik i stedet lov til at tilbringe resten af overfarten i en plasticpose.

Hvordan den 'uindbudte gæst' er kommet ombord på færgen vides ikke med sikkerhed.

- En rimelig teori må være, at den har siddet som ”blind passager” i en skærmkasse/kofanger eller lignende på en ombordkørende bil, som måske forinden har holdt på en parkeringsplads med for eksempel græs, udtaler Mols-Liniens kommunikationschef Christian Hingelberg til jp.dk.

Da snogen er totalfredet i Danmark, blev den igen sluppet fri i den sjællandske natur, da færgen sidst på aftenen lagde til kaj på Odden.

faktaboks