Mennesker med fysiske gener føler sig i stigende grad udsat for negativ forskelsbehandling på deres arbejde.

Det viser en ny rundspørge, som UlykkesPatientForeningen har foretaget blandt deres medlemmer, der alle har fået en fysisk funktionsnedsættelse på grund af en ulykke.

Godt en ud af tre (35 procent) af de adspurgte har oplevet negativ forskelsbehandling fra deres arbejdsgiver eller kolleger på deres tidligere eller nuværende arbejdsplads.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Chefer fravælger ansøgere i kørestol

Undersøgelsen er ikke repræsentativ. Knap 400 mennesker, hvoraf størstedelen er i den arbejdsduelige alder, har deltaget i undersøgelsen. Enkelte adspurgte er over 70 år, og må derfor formodes at have beskrevet tidligere arbejdsforhold.

Foreningen har tidligere spurgt deres medlemmer, om de følte sig dårligt behandlet på jobbet på grund af deres handicap. I 2014 svarede kun 22 procent ja til det spørgsmål, mens andelen steg til 29 procent i 2017. I år er den som nævnt steget yderligere.

Det er en skræmmende udvikling, mener Janus Tarp, der er formand for UlykkesPatientForeningen. Han sidder selv i kørestol og arbejder som jurist i Sorø Kommune.

- Med al den opmærksomhed, der har været på handicapområdet de sidste par år, skulle man mene, at folk var blevet mere oplyste og nuancerede i deres tilgang til at arbejde sammen med mennesker med handicap. Det er bekymrende, at vi ser resultater, der går i den modsatte retning, end det vi havde forventet og håbet, siger han til A4 Nu.

Foreningen har omkring 4.000 medlemmer og henvender sig til personer, der er blevet skadet med primært fysiske mén efter en ulykke. Det kan både være kørestolsbrugere eller personer med nakkeskader eller følgevirkninger fra en hjernerystelse.

Et spørgsmål om holdninger

Ifølge undersøgelsen er det både respondenternes chefer og kolleger, der er skyld i den negative forskelsbehandling. Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, er ærgerlig over det billede, som rundspørgen tegner.

- Der er helt klart en opgave på arbejdspladserne med at få arbejdet med holdningerne til mennesker med handicap, siger han.

De ulykkesramte står ikke alene med deres oplevelser. Andre handicapgrupper oplever tilsvarende problemer på arbejdet, forklarer Thorkild Olesen.

En repræsentativ undersøgelse fra Center for Handicap og Beskæftigelse, som A4 Nu beskrev i september, viste, at arbejdsgiveres villighed til at ansætte en kvalificeret ansøger falder fra cirka 70 procent til cirka 22 procent, hvis der skal laves mindre tilpasninger på arbejdspladsen, fordi ansøgeren for eksempel sidder i kørestol.

LÆS OGSÅ: Antoniett er jobsøgende i kørestol: Jeg vil ikke ansættes af medlidenhed

I den forbindelse sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til A4 Nu, at det er helt uacceptabelt, hvis virksomheder fravælger kvalificerede medarbejdere, fordi de er kørestolsbrugere.

Flere klager

I tråd med rundspørgen fra UlykkesPatientForeningen er der tilsyneladende også flere mennesker med handicap, der klager over forskelsbehandling. Ifølge Ligebehandlingsnævnets årsrapport fra 2018 er antallet af afgørelser om diskrimination på arbejdsmarkedet på grund af et handicap steget markant på få år.

Mens der i 2014 kun var 26 afgørelser om diskrimination på arbejdsmarkedet på grund af handicap, var der sidste år 63 afgørelser.

Der var dog 21 af disse, der blev afvist af Ligebehandlingsnævnet, og i yderligere 24 af sagerne vurderede nævnet, at der ikke var sket noget ulovligt. I ni af sagerne fik klageren en godtgørelse, fordi man vurderede, at der var sket uretfærdig forskelsbehandling på grund af et handicap.

LÆS OGSÅ: Blog: Vi er handicappede, og vi vil gerne arbejde

Så mange handicappede klagede over forskelsbehandling

Antal afgjorte sager i Ligebehandlingsnævnet vedrørende diskrimination på grund af handicap på arbejdsmarkedet.

  • 2014: 26 sager
  • 2015: 47 sager
  • 2016: 44 sager
  • 2017: 32 sager
  • 2018: 63 sager

Sådan var sagsudfaldene i 2018.

  • 21 sager: Afvist af Ligebehandlingsnævnet*.
  • 3 sager: Bortfaldt på grund af forlig.
  • 24 sager: Ej i strid med loven.
  • 3 sager: I strid med loven**.
  • 9 sager: Godtgørelse.
  • 3 sager: Sagen henlagt.

*Dækker bl.a. de sager, hvor en afgørelse af sagen kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.
**Dækker over de tilfælde, hvor forholdet er i strid med loven, men hvor der ikke er givet en godtgørelse. Det vil typisk vedrøre sager om stillingsopslag, hvor klager ikke har ansøgt om stillingen, men dog har retlig interesse.

 Kilde: Ligebehandlingsnævnets årsberetning 2018

Thorkild Olesen vurderer, at den voksende bunke med klager både handler om, at der er øget fokus på diskrimination, og at flere bliver udsat for urimeligheder i deres arbejdsliv.

Trist udvikling

Et stigende antal danskere er bekymrede for, om en kollega med et fysisk handicap ville kunne løfte en arbejdsopgave.

I dag er det næsten halvdelen af danskerne, der har den bekymring, viste en repræsentativ Epinion-analyse, som Det Centrale Handicapråd præsenterede i februar i år.

Janus Tarp vurderer, at det hænger sammen med tiltagende konkurrence på arbejdsmarkedet.

- Vi lever i et mere og mere konkurrencepræget og individualiseret samfund, hvor solidaritet og fællesskab træder mere og mere i baggrunden. Det er ikke ansvar for hinanden, der står først. Det, synes jeg, er trist, siger han.

LÆS OGSÅ: Sandra Larsen og Mathilde Bendtsen: Mennesker med handicap gør en enorm forskel!

Et vigtigt skridt i retning af større forståelse for kolleger med handicap er, ifølge Thorkild Olesen, bedre dialog.

- Der er behov for, at både arbejdsgivere og kolleger og folk med handicap snakker mere sammen på arbejdspladsen, siger han.