Meget farlig trend blandt advokater

23. jan 2014, 08:00
Flere og flere amerikanske advokater begår selvmord. Advokatforbundne vil nu gøre en indsats.

I USA breder sig en farlig tendens blandt eliten.

Selvmordsraten hos advokater har aldrig før været så høj, skriver Newser.

Tendensen, som har stået på i noget tid, har nu fået hammeren til at falde. Otte af USA’s 50 advokatforbund mener, at noget må gøres.

I South Carolina har seks advokater på 18 måneder begået selvmord, i Kentucky har 15 advokater taget deres eget liv siden 2010, og i Oklahoma har man mistet, hvad der svarer til én om måneden.

Ifølge advokatforbundet i Kentucky er dem, som tager deres eget liv oftest mænd og mange af dem er advokater, som udfører retssager.

Tendensen starter allerede på jurastudiet, hvor hele 40 procent af de studerende er deprimerede, skriver den amerikanske avis.

De nye advokater tager depressionen med, når de starter arbejde og får aldrig søgt hjælp.

”De bliver ligesom svagknæede boksere i 15. runde. De bliver ved med at kæmpe. Men de mister formål. De mister håb," forklarer en højesteretsdommer fra Kentucky ifølge Newser.