Ifølge medie indeholder regeringens udspil til tidlig pension bl.a., at man skal være fyldt 61 år og kan få 13.000 kroner udbetalt om måneden (Arkivfoto)

Medie: Tidlig pension gælder fra 61 år og giver 13.000 kroner om måneden

17. aug 2020, 13:21
Regeringen præsenterer sit udspil til en tidligere pension tirsdag. Ifølge flere kilder som Politiken har talt med, skal man bl.a. skal være fyldt 61 år og kan få 13.000 kroner udbetalt om måneden.

Tirsdag kl. 13 præsenterer regeringen på et pressemøde sit udspil til tidlig pension for personer med mange år på arbejdsmarkedet. Men allerede nu har flere kilder med kendskab til indholdet overfor Politiken løftet sløret for, hvad udspillet indeholder.

LÆS OGSÅ: Venstre og DF-vælgere med klar besked: Nej til pensionsreform er vælgersvigt

Ifølge disse kilder barsler regeringen med en model, hvor personer, der opfylder kravene til retten til tidlig pension kan få 13.000 kroner udbetalt om måneden. Det betyder, at ydelsen kan være fastsat ud fra folkepensionsionens grundydelse plus et pensionstillæg og uden modregning fra ægtefællen.

Samtidig vil ordningen vil gælde for personer, der er fyldt 61 år. Regeringen vil desuden indføre en såkaldt »trappemodel«, hvor man optjener ret til tidlig pension alt efter, hvor lang tid, man har været på arbejdsmarkedet. 

Men en kilde med kendskab til udspillet fortæller, at ordningen angiveligt betyder, at personer med 42 års anciennitet kan gå et år tidligere på pension. Personer med 43 års anciennitet kan gå to år tidligere på pension. Personer med 44 års anciennitet kan gå tre år tidligere på pension.

Dermed vil ordningen gælde for personer, der allerede startede på arbejdsmarkedet som 17, 18 og 19 årige, forklarer en kilde med kendskab til udspillet til Politiken. Både barsel og dagpenge tæller med i optjeningen.

Der skal sættes et loft over den private pensionsopsparing, således at personer med mange penge på kontoen ikke får mulighed for at gå før tid. 

Regeringen har afsat 3 mia. kr. og tidligere varslet at man vil hente halvanden mia. kr. fra en finansskat.