20210108-185442-3-1920x1272we
Når man arbejder hjemme, kan man sagtens spise en rugbrødsmad over computeren, uden det generer andre. Undersøgelser viser, at vi kan lide den frihed, der er forbundet med at arbejde hjemme. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Medarbejderne trives under nedlukningen, men det gør lederne ikke

28. jan 2021, 06:00
To undersøgelser peger på, at medarbejdernes generelle trivsel under coronakrisen har været høj. Det er den til gengæld ikke blandt lederne. Det er et billede, Dansk Arbejdsgiverforening kan genkende.

Arbejdslivet under coronakrisen har ændret sig. Nogle har fået mere travlt, nogle har fået nye arbejdsopgaver, nogle er sendt hjem uden at skulle arbejde, mens andre er sendt hjem med arbejde. 

LÆS OGSÅ: Direktør giver kvindelige ansatte særligt frynsegode: 'Det burde ikke være dyrere at være kvinde end mand'

Men selvom vores arbejdsliv har ændret sig drastisk under coronakrisen, er mistrivslen blandt medarbejderne ikke stor.

Det peger to undersøgelser, der er foretaget under krisen, på.

Da man lukkede arbejdspladserne ned i foråret, der forventede vi negative effekter på trivslen og den mentale sundhed
Thomas Bredgaard, professor Aalborg Universitet 

Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet, har sammen med konsulentvirksomheden Discus undersøgt, hvordan arbejdslivet forandrede sig under første del af coronakrisen i foråret og igen i perioden mellem de to nedlukninger.

- Da man lukkede arbejdspladserne ned i foråret, der forventede vi negative effekter på trivslen og den mentale sundhed. Det var der klare indikationer på fra international litteratur og i den generelle debat. Men det fandt vi hverken i den første rapport eller i den anden rapport, fortæller forskeren, der har undersøgt forholdene for fem grupper, der enten var udearbejdende, hjemarbejdende eller hjemsendte uden arbejde, herunder blandt andre lærere, sygeplejerske og advokater.

Lederne har længere arbejdsdage

Christine Ipsen er lektor på DTU Management og har sammen med to andre kolleger fra DTU undersøgt, hvordan vi har oplevet coronakrisen. Deres undersøgelse tager udgangspunkt i perioden fra midten af marts, altså lige efter nedlukningen og frem til maj. Mere end 4000 personer har deltaget i undersøgelsen fordelt på otte lande, alle er vidensarbejdere, der har arbejdet hjemmefra.

Derfra har de så trukket viden omkring særligt de danske respondenter, hvor der var 1053 medarbejdere og 290 ledere.

Også den undersøgelsen viser, at de danske medarbejdere overordnet set trives med at arbejde hjemme.

Årsagen til, at lederne ikke trives i så høj grad som medarbejderne, er blandt andet, at de har fået længere arbejdsdage og flere møder
Christine Ipsen, lektor DTU Management 

- Hovedparten var positive over at arbejde hjemme, de nåede de samme opgaver endda på kortere tid. Nogle af årsagerne til, at medarbejderne trives, er, at de føler, de har mere kontrol over eget arbejde, de kan holde pauser, når de vil, de har færre møder og mindre spildtid. De har ligeledes nemmere ved at koncentrere sig og fokusere, når de arbejder hjemme.

Men undersøgelsen peger også på, at lederen ikke trives i lige så høj grad som medarbejderne.

Omkring en tredjedel af medarbejderne svarer, at arbejdet er blevet mere krævende under nedlukningen. Mens det for lederne gælder for 42 procent.

- Årsagen til, at lederne ikke trives i så høj grad som medarbejderne, er blandt andet, at de har fået længere arbejdsdage og flere møder. Det hænger sammen med, at de må tilpasse deres arbejdsdag med deres medarbejdere, der har forandrede vilkår med eksempelvis hjemmeskoling af børn. Og så er det mere tidskrævende at holde løbende kontakt med ens medarbejdere.

Danske ledere har det sværere

Christine Ipsen peger også på, at lederne er udfordrede af, at de ikke kan fornemme deres medarbejdere i samme grad, som de kan, når de møder dem dagligt på arbejdspladsen.

- Langt de fleste ledere har begrænset erfaring med at være distanceleder. Det er ikke en type ledelse, hvor de har kunnet spejle sig i andre ledere. Det er især en stor udfordring at skabe nærvær og tillid over distancen. De mangler simpelthen den der ekstra information, den fornemmelse, de får om, hvorvidt medarbejderen kan løfte arbejdsopgaven, eller om hvordan de har det, når de ikke er i samme rum.

Ser vi på tværs af landene, kan vi se, at de danske ledere er mere udfordret af distanceledelse end eksempelvis de tyske
Christine Ipsen, lektor DTU Management 

Og netop det sociale element er måske en forklaring på, hvorfor de danske ledere oplever det mere krævende end andre europæiske ledere.

- Ser vi på tværs af landene, kan vi se, at de danske ledere er mere udfordret af distanceledelse end eksempelvis de tyske.  En forklaring kan være, at danske ledere i højere grad guider, giver feedback og sikrer sig, at opgaven er forstået. Vi ser eksempler på tyske ledere, der blot sender opgaver til medarbejderen via chatfunktion.

Medarbejderen mangler også socialt samvær

Selvom medarbejderne generelt er i trivsel under krisen, så savner de også det sociale element. Det viser undersøgelsen fra Aalborg Universitet. Her handler det især om, at de uformelle snakke har manglet i perioden, men også om, at de sociale arrangementer stadig mangler.

- Den største udfordring har været fraværet af det sociale. Selvom mange i sommer vendte tilbage til deres arbejdsplads, så er det en anden arbejdsplads, end den de forlod.  Relationen mellem medarbejderne og mellem medarbejder og leder har forandret sig, fordi corona stadig er en ubuden gæst. Arbejdsfællesskabet, som vi før corona har taget for givet, er nu forbundet med et afsavn. Mange oplever, at det er blevet kedeligere at gå på arbejde. Man kan sige, at det er gået op for os, at arbejdet er andet en blot at modtage en løn.

Der er identitet forbundet med at gå på arbejde. I Danmark vægter vi vores kolleger meget højt
Christine Ipsen, lektor DTU Management 

Christine Ipsen peger også på, at danskerne generelt finder glæde i kollegaskabet.  

LÆS OGSÅ: Første dage på jobbet under corona: Vi ses online

- Der er identitet forbundet med at gå på arbejde. I Danmark vægter vi vores kolleger meget højt. Jeg kunne godt forestille mig, at et parameter for at være en attraktiv arbejdsplads i fremtiden kunne være, at virksomheden tilbyder nærvær ved at være en arbejdsplads, hvor man mødes på arbejdspladsen, mens andre vil tilbyde fleksibilitet, ved at man har mulighed for at arbejde hjemme. Men helt overordnet vil der være mange flere, der arbejder hjemme i fremtiden, fordi der et ønske om mere fleksibilitet og muligheden for at arbejde hjemmefra, både fra ledere og medarbejdere.

DA: 'Vi har et arbejdsmiljø i særklasse'

Hos DA (Dansk Arbejdsgiverforening) fortæller arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund, at der er meget stor forskel på, hvordan trivslen på virksomhederne har udviklet sig, fordi coronakrisen har ramt forskelligt:

- Nogle virksomheder har måttet afskedige medarbejdere under krisen. Andre virksomheder har derimod set fremgang i omsætning. Det giver naturligvis et kæmpe spænd, når vi taler trivsel. Men hvis vi maler med den store pensel, så er én af de større udfordringer den uforudsigelighed, der har været under krisen. Både i forhold til nedlukninger og genåbninger. Men især spørgsmålet om hvor længe varer dette ved? Det momentum, mange arbejdsgivere og medarbejdere havde i starten af coronakrisen, hvor de sammen fandt nye, gode rutiner og løsninger, er blevet sværere at opretholde. Flere er ved at være rigtig coronatrætte.

-  I Danmark har vi et arbejdsmiljø i særklasse baseret på et godt samarbejde mellem arbejdsgivere og medarbejdere – men det kan være en udfordring at fastholde, når man over længere tid ikke har den daglige dialog og kontakt ude på arbejdspladserne og kun ses gennem en skærm.

Hvad har virksomhedslederne oplevet, der var positivt ved nedlukningen?

- Medarbejderne har i flere undersøgelser angivet, at de generelt er glade for at arbejde hjemme, fordi de oplever en øget fleksibilitet og har bedre mulighed for at tilpasse arbejds- og familielivet. Der er også noget, der tyder på, at hjemmearbejde har gjort medarbejdere mere produktive, mens sygefraværet har været lavt. Det er gode perspektiver.

Hvordan er man en god leder, når medarbejderne er sendt hjem?

- Lederen, der tidligere spurgte ind til medarbejdernes arbejdsopgaver, skal nu i langt højere grad spørge ind til, hvordan medarbejderen har det. Det er også vigtigt at have en tæt og tydelig dialog, og i langt højere grad forventningsafstemme i forhold til opgaver og deadlines. Samtidig kan det være nødvendigt at skrue op for kommunikationen fra ledelsen, så eksempelvis nye retningslinjer eller arbejdsgange bliver meldt klart ud til alle medarbejdere.