McCartney langer ud efter eks på album

3. okt 2008
Paul McCartney lancerer et dårligt skjult angreb på ekskonen Heather Mills på sit kommende dancealbum.

Beatles-legenden har under navnet The Fireman slået sig sammen med The Verve-produceren Youth på det kommende album 'Electronic Arguments'.

Og første nummer på albummet - 'Nothing Too Much, Just Out Of Sight' - indeholder en vred McCartney, der angiveligt langer ud efter Heather.

"The last thing you do was to try and betray me/In new morning light/I'll never forget it/And that's just outta sight," synger McCartney i en et nummer, der ifølge den britiske avis The Sun er rettet mod Heather Mills.

McCartney, der indgik et ægteskabsforlig på 231,4 mio. kroner med ekskonen tidligere på året, slutter albummet med teksten "And you have money/And no manners".

'Electronic Arguments' udkommer til november.

-Newspaq

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her