McCain truet med to pulverbreve

22. aug 2008
Tilsyneladende uskadelige breve sendt som en advarsel til den republikanske præsidentkandidat. Medarbejdere indlagt for en sikkerheds skyld.

Nyhedsavisens udsendte korrespondent

NEW YORK: I et kort øjeblik nåede de amerikanske medier at være i fuld alarmberedskab.

- To pulverbreve fundet hos den republikanske præsidentkandidat John McCain, hed det.

Men de to breve modtaget i kampagnekontorerne i Denver og Manchester, New Hampshire indeholdt intet farligt, bekræfter en talsmand for brandmyndighederne overfor CNN natten til fredag dansk tid.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Brevene indeholdt tilsyneladende begge trusler, men ingen nærmere detaljer er blevet offentliggjort.

Fire til fem personer fra McCains kontor valgte selv at køre til et lokalt hospital for at sikre, at de ikke var blevet ramt af miltbrand.

De er nu alle blevet udskrevet igen.

faktaboks