Massivt pres på 1813: Kvinde måtte vente 90 minutter i telefonkø

25. dec 2019, 14:17
Akuttelefonen har ekstraordinært travlt 1. juledag. Enkelte borgere har oplevet ikke at kunne komme igennem. Det kan ske, når over 250 borgere ringer 1813 på samme tid.

Akuttelefonen, som skal hjælpe personer med akutte skader eller sygdomme, er ramt af ekstraordinær lang ventetid første juledag.

TV 2 Lorry ringede ved middagstid flere gange til Akuttelefonen, og hver gang lød beskeden, at der er mere end 70 minutters ventetid.

Ved de to første opkald nåede TV 2 Lorrys journalist dog ikke engang at komme i kø, før opkaldet blev afbrudt.

Region Hovedstadens pressevagt har efterfølgende oplyst til TV 2 Lorry, at Akuttelefonen har så travlt, enkelte borgere har oplevet ikke at kunne komme igennem.

"Det kan ske, når over 250 ringer 1813 på samme tid," svarer regionens pressevagt i en mail til TV 2 Lorry.

Sussan Balleby er en af de borgere, som forgæves har forsøgt at komme igennem til 1813. Da det endelig lykkedes, lød svaret, at hun skule vente i telefonkø i 90 minutter.

- Jeg har en syg pårørende, som jeg har forsøgt at få hjælp til, men måtte opgive på grund af den urimeligt lange ventetid. Det giver jo ikke mening at vente så længe, siger hun til TV 2 Lorry.

Sussan Balleby, der selv har sygefaglig baggrund, mener, det er et generelt samfundsproblem, at syge borgere skal vente så længe på at få hjælp.

- Mange sidder måske med et sygt barn, og hvad gør de ude på plejehjemmene, hvis de skal have hjælp, siger hun.

Efter TV 2 Lorrys henvendelse har Region Hovedstaden slået et opslag op på Facebook og Twitter, hvori de skriver, at de beklager den forlængede ventetid og de gener, det medfører.

- Vi arbejder på at besvare alle opkald så hurtigt som muligt, skriver regionen, der samtidig henviser akut- og livstruende syge borgere til at ringe 1-1-2.

https://www.tv2lorry.dk/region-hovedstaden/massivt-pres-paa-1813-flere-kan-ikke-komme-igennem

Redaktionel kontakt:

Anders Malling Beck

tlf.: +4526853244

e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV 2 LORRY ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

- Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

- En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

- Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet - også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

- Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

- Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

- Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

- Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)