Elektronik og udstyr til cykler er blandt de varer, som danskerne køber i store mængder i Kina. Foto: Jumpstory

Massiv fusk med kinesiske varer: Sådan snyder de

17. dec 2019
Hver dag ankommer der 38.000 pakker fra Kina. Hver fjerde er behæftet med fejl og slipper for moms.

612 millioner kroner. Så mange penge skønner Dansk Erhverv, at statskassen mister på de momsfordele, som alene Kina lukrerer på.

LÆS OGSÅ: Tillidsmand udstillede medarbejdere: "Du har ikke suttet din tillidsmand nok"

Hver gang en virksomhed sælger for bare én krone i Danmark, skal der afregnes moms på 25 procent. Købes der varer i Kina op til en beløbsgrænse på 80 kroner, er det momsfrit og dermed billigere for modtageren.

Ifølge Berlingske ankommer der i snit 38.000 pakker fra Kina hver dag, og stikprøvekontroller fra Københavns Lufthavn har vist, at lidt over hver fjerde pakke kom ind over grænsen med fejl.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Det sker blandt andet ved, at afsenderen får værdien til at fremstå lavere for at smutte uden om momsreglerne, skriver Berlingske.

- Hvis det får lov at fortsætte, ender det med, at staten fortsat mister indtægter. Danske virksomheder udkonkurreres, og forbrugerne udsættes for usikre produkter, advarer markedsdirektør i Dansk Erhverv Lone Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Kongehuset måtte tilkalde Falck

Pakker blev testet

Dansk Erhverv testede forsendelser fra Kina ved at bestille 30 pakker med varer fra handelsplatformene Wish og AliExpress.

I 28 ud af 30 tilfælde var værdien af pakkerne fejlagtigt angivet. Otte af pakkerne, som egentlig var momsskyldige, slap ind i Danmark, uden at der blev betalt dansk moms.

Desuden blev der jongleret der med afsenderadressser og virksomhedsnavne, som hverken kan kontaktes eller søges ud på nettet.

- Når jeg ser på de her pakker, er der stort set ingen regler, der bliver overholdt. Det viser, at der virkelig er brug for nye EU-regler, som forpligter platformene til at tage ansvar for, at det, de sælger, lever op til reglerne. Og så skal kontrollen styrkes, siger Lone Rasmussen til Berlingske. Hun tilføjer, at både "systemerne og kontrollen sejler".

Nye EU-regler betyder at Danmark skal afskaffe bagatalgrænsen på 80 kroner, så alle skal betale moms uanset værdi.

S-regeringen fremsætter i det nye år et lovforslag, som skal indføre EU's nye regler.

LÆS OGSÅ: Tøjbutik konkurs: Rasende kunde kan ikke få sin julegave