Masseslagsmål i Sandholmlejren

7. apr 2010
Politiet anholdte i går 12 personer efter et større slagsmål i Center Sandholm. Ifølge flere medier opstod episoden efter snyd i madkøen.

Det var tjetjenere og afghanere, der var involveret i opgøret. Ifølge presseforlydender skulle op mod 100 personer have været oppe at slås. En af de tilskadekomne blev selv anholdt af politiet, da han henvendte sig på skadestuen, mens fire andre blev anholdt på deres værelser i selve centret. Efter slagsmålet stak flere personer af fra Sandholm. Fem af dem blev anholdt ved Allerød Station, én blev anholdt i et villakvarter og én blev anholdt tæt på centret. Endnu er ingen sigtet for det dræbende knivstik. /ritzau/

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her