Martin Hall snart klar med tre album

25. okt 2008
Talent 08dommeren og multikunstneren Martin Hall udgiver et nyt album samtidig med, at han også genudgiver to klassikere.

Tjansen som dommer i DR's talentkonkurrence har åbenbart ikke lagt en dæmper på multikunstnerens produktivitet.

Hall er nemlig snart klar med hele tre album, der alle udkommer den 2. februar. Det er næsten treårsdagen for udgivelsen af Martin Halls seneste studiealbum 'Facsimile', der udkom i 2006.

Med det nye album 'Hospital Cafeterias' understreger Hall, at han ikke er blevet mere kommerciel af sit dommerhverv. Ifølge kunstneren selv er albummet nemlig "et kunstnerisk tungt og komplekst sammensat værk," skriver Gaffa.dk.

Genudgivelserne 'Apparently All The Same' og 'Random Hold' er genudgivelser af nogle af Halls mest markante album fra 80'erne og 90'erne - dog er der også fyldigt bonusmateriale at finde på disse udgivelser.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Martin Hall er desuden også på vej med en bog med optegnelser fra jobbet som 'Talent 08'-dommer.

-Newspaq

faktaboks