– Ja, det er svært at sige højt. Det lyder ikke rart, når man siger det, fortæller dronningen i et interview med ALT for damerne. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dronningen om Henriks sygdom: Hårdt at være pårørende

6. maj, 10:41
Dronningen afslører i et interview med ALT for damerne, at det var en hård tid op til prins Henriks død i 2018.

I 2017 var prins Henrik pludselig meget åbenmundet. I et interview med SE og HØR fortalte han både, at han syntes, at dronningen gjorde ham til nar, og at han ikke ønskede at blive begravet i Roskilde Domkirke sammen med hende.

LÆS OGSÅ: Dansk tv-kendis viser sin nye kæreste frem

Det kan unægteligt ikke have været særlig behageligt for dronningen at være vidne til. Men der skulle gå tre år, før hun åbnede op om tiden op til prinsens død.

– Ja, det er svært at sige højt. Det lyder ikke rart, når man siger det. Men jeg var glad for, at han ikke skulle blive ved længere, end han gjorde. For hans egen skyld. Og også for min. Det er hårdt at være pårørende til et menneske, der er ramt af demens, for det menneske ændrer sig. Det er ikke det samme menneske, som man har været sammen med i mange år, fortæller dronning Margrethe i et stor interview med ALT for damerne i anledning af sin 80-års fødselsdag.

Dronningen afslører også i interviewet med magasinet, at de sidste par år op til prinsens død ikke var nemme, og at hun længe havde haft en mistanke om, at noget var galt.

LÆS OGSÅ: Millionhandel: Eks-MF'er og baron sælger gods til sin datter

Prins Henrik døde som bekendt den 13. februar 2018 et halvt år efter sit interview med ugebladet. En del af hans aske blev spredt ud over de danske farvande, mens resten blev begravet i en urne i haven ved Fredensborg Slot.