Vi har brug for at uddanne flere plastikkirurger i fremtiden, lyder det fra flere parter. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Mangel på plastikkirurger skævvrider sundhedsvæsnet: ‘Det kan blive meget dyrt for samfundet’

27. apr 2020, 06:00
Vi har brug for at uddanne flere plastikkirurger til at mætte et voksende behov. Mens der bliver flere behandlingskrævende patienter, sluger privathospitalerne arbejdskraften fra det offentlige sundhedsvæsen, lyder bekymringen fra overlæger og uddannelsesansvarlige.

Der er mangel på plastikkirurger i det danske sundhedsvæsen, og i fremtiden vil der kun blive brug for endnu flere.

LÆS OGSÅ: Nyuddannede plastikkirurger går efter pengene: Samfundet betaler prisen

Sådan lyder den alarmerende melding fra en række overlæger på landets plastikkirurgiske afdelinger, Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen.

De advarer om de økonomiske konsekvenser og stigende ventetider for patienter, der skal have udført alt lige fra korrigerende kosmetiske indgreb efter fedmeoperationer til tidskritiske hudkræftbehandlinger.

- Det er mit indtryk, at man mangler plastikkirurger på alle landets afdelinger. Egentlig er det kun i hovedstaden, at der ikke er mangel, men der er ledige stillinger alle andre steder, siger Vibeke Koudahl, der er ledende overlæge på plastikkirurgisk afsnit på Sygehus Lillebælt, til A4 Arbejdsliv.

Konsekvensen er forlængede ventetider for patienter, og et offentligt sygehusvæsen, der mister sin overhånd i forhold til det private. Dermed forsvinder den sunde konkurrence, der blandt andet skal anspore til produktivitetsforbedringer og omkostningsreduktioner de to imellem.

Samfundsøkonomisk ligger resultatet lige for: lavere produktivitet og i sidste ende fordyrende behandlinger.

For få uddannes

Der er ellers nok, der ønsker at blive speciallæge i plastikkirurgi i Danmark. Faktisk er lysten så stor, at man må afvise op mod 80 procent af de lægestuderende, der hvert år ønsker at forfølge drømmen om en karriere inden for plastikkirurgi. 

I Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan for 2018-2020 er det fastsat, at der hvert år skal uddannes et begrænset antal speciallæger i plastikkirurgi. Det betyder, at der i perioden konkret kun har været plads til at uddanne ti speciallægestuderende i plastikkirurgi om året.

Men det er langt fra nok, påpeger Vibeke Koudahl, der desuden er formand for Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi. Det ser man i dag, hvor der mangler plastikkirurger rundt omkring i landet.

Sådan uddannes plastikkirurger

Først uddannes man til læge på universitetet, hvor man erhverver sig titlen cand.med og ved aflæggelse af det såkaldte lægeløfte kan kalde sig for læge. Dette tager 6 år.

Herefter indledes den postgraduate uddannelse, kaldet den kliniske basisuddannelse (KBU), som varer 1 år. Herefter har man adgang til de i alt 39 speciallægestillinger, som Sundhedsstyrelsen har anerkendt som speciale. Plastikkirurgi er ét af dem, og uddannelsesforløbet varer her cirka 5 år.

Slutteligt ansøger man om speciallægeanerkendelse, hvorefter man kan kalde sig speciallæge i plastikkirurgi. Rundt regnet tager der derfor cirka 12 år at uddanne en plastikkirurg i Danmark.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen

Forklaringen, mener hun, skal findes i to forhold. For få uddannede og at for mange af dem havner i det private sundhedsvæsen. Det sidste vender vi tilbage til.

For uagtet antallet af plastikkirurger er der blevet langt mere brug for deres kompetencer end tidligere. Vibeke Koudahl forklarer, at fordi plastikkirurger både udfører såkaldte rekonstruktive indgreb, korrektiv kirurgi og behandler hudens kræftsygdomme, så er arbejdsopgaverne til at tage at føle på.

- Man har ikke tids nok forudset, hvor mange plastikkirurger vi ville få brug for herhjemme, samt hvad samfundet ville efterspørge. Og vi ser altså bare, at der er kommet mere at lave med årene, siger hun.

Vi lever længere

Det er blandt andet de seneste mange års stigende problem med overvægt blandt danskerne, der betyder, at plastikkirurger oftere end tidligere må foretage korrektiv kirurgi efter fedmeoperationer, samt den nye samfundsudvikling med flere tilfælde af såkaldt kønsmodificerende kirurgi, dvs. kønsskifteoperationer.

Og så bliver danskerne i gennemsnit ældre, hvilket skaber flere tilfælde af hudkræft, fordi hudkræft netop opstår hyppigere i takt med alderen.

- Samtidig er kræftbehandlingen i Danmark generelt enormt god, hvilket betyder, at flere overlever kræft. Det betyder så igen, at der også er flere, der skal have foretaget eksempelvis korrektion af følger efter behandling, lyder det fra Vibeke Koudahl.

Vi må indimellem udlicitere opgaver til det private for at overholde behandlingsgarantien, selvom vi hellere ville operere dem selv
Line Bro Breiting, ledende overlæge, afdelingen for plastikkirurgi, Herlev Hospital

Netop derfor er antallet af uddannelsespladser inden for plastikkirurgi interessant. Det anerkender Jesper Brink Svendsen, der er formand for Lægeforeningens udvalg for uddannelse.

- Det ser ud som om, at der er brug for flere plastikkirurgiske kompetencer, og den efterspørgsel afkræver, at der bliver uddannet flere. Optaget er blevet øget de sidste par år, men resultatet er endnu ikke slået igennem ude i samfundet, hvor det lader til, at behovet er stigende både i det offentlige og det private. Så man har tydeligvis ikke ramt balancen endnu, siger han til A4 Arbejdsliv.

Det fremgår da også af Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan for 2013-2017, at man i de pågældende år blot optog syv speciallægestuderende årligt på plastikkirurgispecialet. Det antal er i årene 2018-2020 blevet øget til ti om året. 

Jesper Brink Svendsen påpeger, at det er et komplekst system, og at løsningen ikke kun findes ved at uddanne flere, fordi der også skal tages hensyn til mindre konkrete ting som arbejdsforhold i det offentlige.

Patienter må vente i længere tid 

Ifølge Lars Juhl Petersen, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, som står for reguleringen af optaget på de lægefaglige specialer i samarbejde med blandt andre regionerne, kræver problemet med manglen på plastikkirurger i det offentlige sundhedsvæsen et fornyet kig på dimensioneringen.

- Vi skal have kigget på, om vi uddanner det antal plastikkirurger, som vi i virkeligheden har brug for. Der er jo nok et større behov, end der tidligere har været, siger han til A4 Arbejdsliv.

Han er ikke i tvivl om, hvilke konsekvenser manglen kan få for patienterne. Og de er alvorlige, vedkender han.

- Som det ser ud lige nu, har det den konsekvens, at der er en forlænget ventetid for nogle af patienterne. Vi ser blandt andet, at der er for lang ventetid på nogle specifikke typer af kirurgiske indgreb, hvilket strider mod den behandlingsgaranti, der er, siger han.

Det betyder, at det offentlige mister patienter til private hospitaler og klinikker. For kan en patient ikke udredes inden for statens behandlingsgaranti, der siden 2016 har lydt på 30 dage, har vedkommende ret til at blive behandlet på et privathospital på statens regning. 

Det oplever de blandt andet på Herlev Hospital, hvor det ifølge Line Bro Breiting, der er ledende overlæge på afdelingen for plastikkirurgi, ‘kører op og ned’ med manglen på kompetent kirurgisk personale.

- Vi må indimellem udlicitere opgaver til det private for at overholde behandlingsgarantien, selvom vi hellere ville operere dem selv, siger hun og fortsætter:

- Herefter sker der så det, at privathospitalerne rekrutterer personale fra det offentlige. Så man kan jo diskutere, om ikke det var smart at opgradere i det offentlige i stedet, så vi kan tage patienterne.

Monopolisering med privat fortegn

Og det fører tilbage til Vibeke Koudahls to årsagsforklaringer på, hvorfor der mangler plastikirurger. For der er nemlig også et stort aftræk af plastikkirurger, der søger mod det private sundhedsvæsen. 

Vibeke Koudahl slår fast, at det i princippet kan være ligegyldigt, om den enkelte plastikkirurg foretager en opgave i det offentlige eller i det private; det er langt hen ad vejen en politisk diskussion med afsæt i hele tanken om udlicitering.

Derfor udliciteres operationer til det private

Nogle gange sker det, at der ikke er kapacitet i det offentlige sundhedsvæsen til at behandle patienten inden for 30 dage. I sådanne tilfælde har man politisk besluttet, at patienten skal have ret til såkaldt udvidet frit sygehusvalg.

Hvor patienten normalt selv kan vælge, hvilket af landets sygehuse man vil henvises til (jævnfør paragraf 86 i Sundhedsloven), kan patienten i denne situation også vælge at blive henvist til et af de privathospitaler, som har indgået aftale med Danske Regioner (jævnfør paragraf 87 i Sundhedsloven).

Man kan se aktuelle ventetider på forskellige operationer på mitsygehusvalg.dk.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsloven og borger.dk

Vibeke Koudahl anerkender dog, at der er en udfordring med en gruppe af plastikkirurger, der søger mod det private sundhedsvæsen for at foretage mindre vigtige skønhedsoperationer.

- Der er enkelte tilfælde, hvor plastikkirurger er gået direkte fra uddannelsen og ud til et fuldtidsjob i det private Det er jo vilkårene på det frie arbejdsmarked, men jeg kan da være bekymret for økonomien i det, når man regner uddannelsen af dem med ind i regnestykket, siger hun.

En plastikkirurg sidder gennemsnitlig på skolebænken i cirka ti år fra de er færdige på deres medicinstudium, og de er følgelig en dyr affære for samfundet. Netop derfor kan det forekomme bekymrende, hvis kompetencerne derefter hovedsageligt bruges på pandeløft og brystforstørrelser.

- Jeg er ikke i tvivl om, at man har købt en vare til en rigtig fornuftigt pris ude i det private, siger Vibeke Koudahl, der dog pointerer, at mange plastikkirurger i det private også sideløbende foretager vigtige sundhedsfaglige operationer udliciteret af det offentlige.

Hvis vi uddanner tilstrækkeligt, vil der på et tidspunkt ikke længere være stillinger nok i det private, og så vil man jo automatisk få fyldt det offentlige op også
Lars Juhl Petersen, vicedirektør, Sundhedsstyrelsen

Netop derfor skal man ifølge Lars Holger Ehlers, der er professor i sundhedsøkonomi ved Institut for økonomi og ledelsesøkonomi ved Aalborg Universitet, heller ikke som udgangspunkt bekymre sig om det private sundhedsvæsens rolle.

Han påpeger, at det i udgangspunktet er en fornuftig omstændighed, at det private sundhedsvæsen eksisterer, fordi det primært tjener som en konkurrerende funktion til det offentlige sundhedsvæsen.

På den måde kan det lægge pres på det offentlige, hvilket er med til at holde en højere produktivitet. Samtidig kan det aflaste et presset sundhedsvæsen. Men der er et vigtigt forbehold.

- Hvis det private omvendt suger kapaciteten ud af det offentlige på et bestemt område, så falder hele logikken, fordi vi mister fordelen ved at have en konkurrencesituation, hvor den ene kan lægge pres på den anden. Så får vi en monopolsituation, som i det her tilfælde ligger hos det private, siger han til A4 Arbejdsliv.

Mætning af markedet

Det kan på længere sigt udvikle sig til at blive et omfattende problem, fordi det private sundhedsvæsen måske får overtaget, og det offentlige ender med at blive en for stor kunde hos det private, fremhæver sundhedsøkonomen.

- På nuværende tidspunkt er det måske ikke så slemt, fordi vi stadig har en nogenlunde balance. Men hvis det offentlige lige pludselig ikke længere er det største, så kan det blive meget dyrt for samfundet, siger han.

Derfor er det ikke nødvendigvis 'dyrt' at udlicitere

Omfattende forskning fra Danmark og resten af verden viser, at det ikke er entydigt, hvad de økonomiske effekter er ved udlicitering af offentlige sundhedsopgaver til det private. Det er derfor svært at fastslå, om der er omkostningsreduktioner/omkostningsforøgelser ved udlicitering, når man tager alle relevante forhold med i beregningerne. Og dem er der mange af, forklarer Lars Holger Ehlers, professor i sundhedsøkonomi ved AAU.

- Det er ret kompliceret, og der er mange forhold, der spiller ind i det endelige regnestykke. Man skal for eksempel også tage højde for, at når en operation udliciteret til det private, jamen, så er der jo et par hænder fri i det offentlige, som så kan lave noget andet. Det skal jo så i princippet trækkes fra, forklarer han.

Der er dog en overvægt af studier, der påviser, at der er omkostningsreduktioner forbundet med udlicitering til det private. Det gælder dog kun så længe, at det private sundhedsvæsen ikke opnår monopoltilstand, da det vil skævvride systemet og fjerne den funktion det private har i forhold til det offentlige. Nemlig at fungere som konkurrerende funktion, der lægger pres på det offentlige.

Kilder: Lars Holger Ehlers, prof. i sundhedsøkonomi ved Institut for økonomi og ledelsesøkonomi ved Aalborg Universitet, rapporten ‘Det økonomiske potentiale ved øget udlicitering i de danske kommuner’ fra Nationaløkonomisk Tidsskrift 147 (2009), samt forskningsprojektet ‘Dokumentation af effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver’ fra Roskilde Universitet.

En måde at undgå det scenarie kan ifølge vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen være at uddanne flere speciallæger i plastikkirurgi.

- Spørgsmålet er dog, om man vil kunne mætte markedet. For hvis vi uddanner tilstrækkeligt mange, vil der på et tidspunkt ikke længere være stillinger nok ude i det private, og så vil man jo automatisk få fyldt det offentlige op også. En sådan strategi kan umiddelbart have uheldige konsekvenser for uddannelsen af andre typer af speciallæger, da udbuddet af læger og speciallægeuddannelsesstillinger er begrænset, siger Lars Juhl Petersen.

Den tanke er ikke fremmed for Jesper Brink Svendsen fra Lægeforeningen. Han pointerer, at der bør ses på dimensioneringen på alle specialer, herunder plastikkirurgi.

- Når der er mange, der søger mod det private, er det udtryk for, at der også er en stor efterspørgsel der. Så må vi uddanne nogle flere speciallæger i plastikkirurgi, så vi får dækket begge sektorer ind og på den måde mætter markedet lidt, siger han.

Det fremgår da også af Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan, at dimensioneringen har til formål at sikre, at der uddannes et tilstrækkeligt antal speciallæger til at dække sundhedsvæsenets behov.

LÆS OGSÅ: Kendt advokat advarer: Trods sygdom og død vil covid-19 ikke blive anerkendt som arbejdsskade

Netop derfor er der, ifølge Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, grund til at kigge på dimensioneringsplanen med nye øjne.

- Jeg vil undersøge, hvilke muligheder vi har for at sikre, at det offentlige sundhedsvæsen ikke drænes for speciallæger i blandt andet plastikkirurgi, siger han til A4 Arbejdsliv.