Sexkr__nk
Tillidsmanden er kun i sjældne tilfælde den person, som ansatte henvender sig til, hvis de har været udsat for sexkrænkelser på jobbet. Foto: Tobias Kobborg / Scanpix

Mange unge oplever sexkrænkelser på job: Kun få søger hjælp hos tillidsmanden

23. mar 2021, 05:03
I ny stor undersøgelse svarer under hver tiende unge, at de har involveret deres tillidsrepræsentant, når de har været udsat for sexkrænkelser på jobbet. - Vi står med et kæmpe uløst problem, mener fagforening.

Når unge bliver udsat for uønskede berøringer, tilråb og klamme kommentarer på arbejdet, er det yderst sjældent tillidsrepræsentanten (TR), de søger hjælp hos.

Således svarer kun fem pct. af unge i en ny undersøgelse, som HK Hovedstaden har lavet blandt knap 10.000 medlemmer, at de er gået til deres TR, hvis de har været ofre for sexuelle krænkelser på jobbet. 

I undersøgelsen - som ikke er repræsentativ for hele befolkningen - er det samtidig hver tredje ung, der svarer, at de har oplevet seksuelle krænkelser i løbet af de sidste 12 måneder. 

Hos HK Hovedstaden er formand Christian Grønnemark "chokeret" over undersøgelsens resultater. 

- Vi står som samlet fagbevægelse med et kæmpe uløst problem, hvis unge ikke vil gå til deres tillidsrepræsentanter, når de har været udsat for krænkelser på jobbet, siger Christian Grønnemark. 

- Samtidig bekræfter undersøgelsen for mig, at problemet med uønsket seksuel kontakt på arbejdspladsen desværre ser ud til at være langt mere alvorligt, end jeg havde frygtet, tilføjer formanden for HK Hovedstaden. 

For ansatte over 30 er det ligeledes kun lidt over fem pct., der vælger at gå til tillidsrepræsentanten, hvis de har været udsat for uønsket sexuel opmærksomhed på arbejdspladsen. 

Forsker: Tillidsrepræsentanten kan være venner med krænkeren 

Ifølge Bjarke Oxlund, professor og institutleder for Antropologi ved Københavns Universitet, kan der være flere årsager til, at ansatte undlader at involvere deres tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis de er blevet sexkrænket på arbejdspladsen. 

- Man kan jo stå i den situation, at tillidsrepræsentanten simpelthen er gode venner eller har et langvarigt kollegialt forhold til krænkeren, siger Bjarke Oxlund. 

- Hvis man ved, at tillidsrepræsentanten spiller tennis hver onsdag med den person, der har krænket en, så er man nok mere betænkelig ved at involvere vedkommende i sine problemer, tilføjer professoren. 

Ifølge Bjarke Oxlund kan tillidsrepræsentanten i visse tilfælde være medvirkende til at fastholde en problematisk kultur omkring sexkrænkelser på en arbejdsplads. 

- Hvis opfattelsen er, at det er helt okay at lave blondinejokes eller tale nedsættende om homoseksuelle på et kontor eller en byggeplads, så kan det være ekstremt svært som ung nyansat at sige fra, siger Bjarke Oxlund. 

- Her kan tillidsrepræsentanten spille en negativ rolle, hvis vedkommende sætter grænsen for, hvad der tæller som en seksuel krænkelse ud fra den jargon eller tone, der er på arbejdspladsen til daglig, tilføjer professoren. 

Bjarke Oxlund peger samtidig også på, at den seneste MeToo-bølge på meget kort tid har skubbet grænserne for, hvad der er acceptabelt på en arbejdsplads, og hvad der ikke er. 

- Tidligere har der på visse arbejdspladser været en meget bred ramme for, hvad man skal finde sig i fra sine kolleger. Der har vel nærmest været det modsatte af en nultolerancepolitik overfor uønskede kommentarer eller berøringer, siger Bjarke Oxlund.

- Sådan spiller klaveret ikke i dag, og det er særligt unge, der siger fra. Derfor står fagbevægelsen også med en kæmpe udfordring og uddannelsesopgave i forhold til at sikre, at deres tillidsrepræsentanter er klædt på til at håndtere seksuelle krænkelser i arbejdsrummet, siger professoren. 

HK: Minister må på banen 

Hos HK Hovedstaden mener formand Christian Grønnemark, at fagbevægelsen "må gribe i egen barm", når det kommer til at bekæmpe seksuelle krænkelser på arbejdspladsen. 

- Hvis vi skal det her problem til livs, så står både fagbevægelse og arbejdsgivere overfor en kæmpe kulturændring, siger Christian Grønnemark. 

- Det er i sidste ende arbejdsgiverens ansvar at skabe et arbejdsmiljø, hvor ansatte ikke skal frygte sexkrænkelser. Men fagbevægelsen har også en rolle at spille i forhold til at sikre, at ansatte er trygge ved at inddrage deres tillidsrepræsentant og i sidste ende ledelsen, hvis de har været udsat for uønskede berøringer eller kommentarer, tilføjer han. 

Du siger, at fagbevægelsen må gribe i egen barm. Hvad vil du helt konkret gøre som formand for HK Hovedstaden?

- Vi har nedsat en særlig task force, der skal finde nye måder at forebygge seksuelle krænkelser på jobbet, og vi udbyder workshopmøder for almindelige medlemmer om problemet, siger Christian Grønnemark. 

- Samtidig har vi lavet et tilbud til virksomheder, der kan henvende sig, hvis de vil blive klogere på, hvordan de håndterer sexkrænkelser, siger formanden for HK Hovedstaden. 

Er det nok?

- Det tror jeg bestemt ikke. Men det er et skridt på vejen i det, der er en kæmpemæssig kulturændring på det danske arbejdsmarked, fortæller formanden.

Ifølge Christian Grønnemark vil HK Hovedstaden nu også rette henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard for få ændret pensum i uddannelsen for arbejdsmiljørepræsentanter, så håndtering af sexkrænkelser kommer til at spille en større rolle. 

Eksperter, fagforbund og arbejdsgivere er i gang med at drøfte en fremtidig struktur for arbejdsmiljø-arbejdet på landets virksomheder. Her er en ændring af arbejdsmiljørepræsentanternes uddannelse også på dagsordenen. Drøftelserne er dog netop nu skrinlagt på grund af coronakrisen.