Mand stukket i ryggen med kniv ved letbanestop i Aarhus

21. dec 2019
En mand er uden for livsfare, efter at han lørdag er blevet stukket med en kniv. Ingen er anholdt i sagen.

En mand er lørdag aften blevet stukket i ryggen med en kniv i Aarhus. Det skriver B.T.

Episoden har fundet sted ved letbane-stoppet i Lisbjerg, der ligger i den nordlige del af Aarhus.

Manden er ikke i livsfare, oplyser vagtchef Peter Tholstrup fra Østjyllands Politi.

- Han er kørt til behandling uden skader på lungen, siger han til B.T.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Politiet har efter episoden hentet videoovervågning fra området samt talt med vidner.

Et letbanetog blev stoppet i nogle minutter, da politiet havde en mistanke om, at gerningsmanden befandt sig i det. Det kunne dog køre videre kort efter, uden politiet anholdt nogen.

Den var ifølge politiet en mand, der stak offeret med kniv. Kort før klokken 23 lørdag aften er ingen endnu anholdt i sagen.

Ritzau har forgæves forsøgt at få en kommentar fra vagtchefen ved Østjyllands Politi.

/ritzau/