Mand på bordel skudt i låret

3. nov 2008
Politiet afspærrede i går en del af Nørrebrogade i København, efter en polsk bordelvagt blev skudt i låret.

En polsk mand blev ved midnatstid såret i låret af et skud under et røveriforsøg mod et bordel med østeuropæiske prostituerede på Solitudevej i København.

"Han er blevet ramt i benet, vi ved endnu ikke, hvordan han har det", siger politiets centrale vagtleder til politiken.dk.

Skyderiet foregik i en kælder på Solitudevej, der er en sidegade til Nørrebrogade. Politiet afspærrede området og gennemsøgte det med hunde.

Ifølge TV2 News kom tre maskerede mænd ind og skubbede bordelmutteren omkuld, mens de på dårligt engelsk råbte "give me money".

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Den polske mand, som ifølge den centrale efterforskningsleder fungerede som en slags vagt, forsøgte at presse røverne ud. Men det endte altså "med, at der blev affyret et skud, som ramte ham i benet."

Kuglen splintrede lårbensknoglen, og manden er nu på operationsbordet.

Politiet regner ikke med, at skyderiet har forbindelse til bandekrigen.

Det er meget usandsynligt, det kan jeg godt sige. Det ligner som sagt et røveri," forklarer vagtlederen.

-Newspaq

faktaboks