Mand nægtede at bære mundbind: Anholdt efter tumult med politiet

29. nov 2020, 10:35

En 40–årig mand nægtede søndag morgen at bære mundbind i en Rema 1000–butik i Sunds ved Herning.

Og da en ansat påtalte over for manden, at han skulle bære mundbind, spyttede han vedkommende i ansigtet, fortæller vagtchef hos Midt– og Vestjyllands Politi Allan Riis til TV Midtvest.

Politiet sendte hurtigt en patrulje til butikken, men manden var nået hjem. Men her lykkedes det manden at fravriste den ene af betjentene en politistav, som han slog betjentene i hovedet med.

Politiet sendte hurtigt en patrulje afsted mod butikken, men manden var allerede nået hjem til sin bopæl, hvor betjentene fandt ham.

Mødet med politiet endte i håndgemæng på mandens adresse, hvor det lykkedes ham at fravriste den ene af betjentene en politistav.

- Han slog begge betjentene i hovedet med den, lyder det fra Allan Riis.

- Mine kolleger valgte herefter at trække sig og tilkalde forstærkning. Da de øvrige patruljer nåede frem, foregik anholdelsen uden yderligere dramatik.