Politi og brandvæsen rykkede ud, da en mand blev begravet i et jordskred på Fyn. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mand levende begravet i jordskred

11. jun, 20:10
Naboerne hjalp, da en mand i Odense blev begravet i et jordskred. Politiet kalder det alvorligt.

Torsdag eftermiddag blev en mand begravet i et jordskred ved en udgravning på Windelsvej i Odense. Det skriver Fyens Stiftstidende.

LÆS OGSÅ: Politiet har sigtet mand for at vælte stillads

- Han var dækket til i en grad, så det var alvorligt,  siger Kenny Christensen, indsatsleder i Beredskab Fyn, til Fyens Stiftstidende.

Han vil dog ikke komme med nærmere oplysninger om mandens alder eller yderligere detaljer. Det vides heller ikke, hvordan ulykken skete ved en udgravning ved en terrasse i en have til en villa.

Beboere i området prøvede at redde manden ud, inden beredskabsfolkene kom.

Manden blev med det samme kørt på Odense Universitetshospital. Politiet vil ikke bekræfte, om manden var i livsfare.