Lørdag aften har politiet anholdt en knivstikker på Strøget i København. Foto: Mads Claus Rasmussen Ritzau/Scanpix

Mand anholdt efter knivstikkeri på Strøget

30. nov 2019
En mand er blevet anholdt på Strøget i København efter et knivstikkeri. Offer uden for livsfare.

Lørdag aften omkring kl. 20:00 har der været et knivstikkeri på Strøget i København ved Rådhuspladsen. En mand er blevet anholdt.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter, hvor de samtidig fortæller, at offeret er uden for livsfare.

"Politiet er tilstede på Strøget efter et knivstikkeri på Vimmelskaftet ved nr. 22. Den udpegede gerningsmand ER blevet anholdt på Rådhuspladsen, hvortil vidner havde fulgt ham. Offeret er ikke i livsfare. Vi har ikke yderligere for nærværende," skriver Københavns Politi.

Et øjenvidne fortæller til Ekstra Bladet, at anholdelsen 'så meget dramatisk ud' og ifølge vidnet det ud som om, at den anholdte havde blod på sig.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

- Der var omkring 20 betjente, der lavede en slags bro for at holde folk væk, fortæller han.

- Der var en større grippe, der ville blande sig, men de blev smidt væk.