Malerformand om metal-topfigurs melding: "Arrogant"

Martin_B_Hansen
Foto: Malerforbundet
19. maj 2019 15.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
At negligere problemet med social dumping til en sten i skoen eller en splint i fingeren er direkte arrogant, mener Martin B. Hansen, formand for Malerforbundet i et modsvar til Claus Jensen, formand for Dansk Metal.

Har vi i fagbevægelsen svigtet, når vi stiller os kritiske an og påpeger åbenlyse problemer med EU?

Det er i hvert fald Dansk Metals supereuropærer Claus Jensens holdning, som han giver udtryk for i et interview med A4.

LÆS OGSÅ: Formand i opråb: Vi vil være ilde stedt uden titusindvis af polakker, rumænere og ungarere 

I så fald har vi fra Malerforbundets side tænkt os at blive ved med at svigte igen og igen, når vi taler EU.

Vi er et forbund, der repræsenterer en branche i byggeriet, der om nogen er hårdt ramt af bagsiden af EU-medaljen og den frie bevægelighed, nemlig social dumping.

Der er mange gode ting ved EU, men udelukkende at fokusere på dem og lukke øjnene for alt det, der er rivende galt, er den stensikre vej til et EU i opløsning, som Brexit er første symptom på.

Når vi den 26. maj skal stemme til Europa-Parlamentsvalget, skal vi alle tage stilling til hele pakken. Hele EU. Det er ikke kun begrænset til fordelene for Danmark og en industrivirksomhed, hvor Anders Madsen arbejder som smed.

Vi behøver ikke kigge længere end til vores naboer i syd, nemlig Tyskland, for at få et uhyggeligt syn for sagen på, hvad den frie bevægelighed og social dumping har haft af konsekvenser for den almindelige arbejder.

Han har set sine rettigheder, sine gode lønvilkår og sit levegrundlag forsvinde med den frie bevægelighed og øst-udvidelsen i 2008.

Working poor er et udbredt fænomen i Tyskland, et land som engang var Europas industrielle højborg, men nu har et arbejdsmarked, der ligger i ruiner, når det kommer til den almindelige lønmodtagers vilkår.

I Frankrig er de gule veste på gaden, netop fordi bunden er nået. Sociale rettigheder ligger på et så lavt niveau, at nu er nok nok.

Briterne har også fået nok. De har meldt sig ud af EU med de uoverskuelige konsekvenser, det har for dem og alle os andre i EU.

Al dette opgør og opbrud sker jo fordi, politikerne har lukket øjnene for problemerne med et EU, hvor lønmodtagernes rettigheder gang på gang må vige til fordel for kapitalens interesser.

Har vi så problemer i Danmark? Eller er det fryd og gammen som på industrivirksomheden, hvor smeden Anders Madsen arbejder?

Jeg vil her tillade mig at bruge samme håbløse tilgang, som Dansk Metal bruger til at debattere EU med - nemlig snæversyn - og så udelukkende fokusere på min egen branche malerfaget:

En nylig undersøgelse blandt Malerforbundets medlemmer viser, at 80 procent er bekymrede for social dumping i faget. 25 procent har direkte oplevet social dumping i branchen, hvilket jo står i skærende kontrast til 1 ud af 50 i industrien. Og langt størstedelen af vores medlemmer mener ikke, EU gør nok for at komme social dumping til livs.

Halvdelen af alle de faglige sager, vi starter op mod arbejdsgivere, omhandler underbetaling af udenlandske lønmodtagere eller forsøg på overenskomstdækning af udenlandske virksomheder.

Vi løber afsindigt stærkt for at modvirke skadesvirkningerne af EU og den frie bevægelighed. Og havde vi ikke haft den unikke Danske Model, var det gået langt, langt værre end det trods alt er gået indtil videre.

Problemerne er ikke enestående for malerfaget. Det er mere eller mindre det samme i resten af byggeriet, i landbruget, transporten og mange andre brancher.

Hvis vi lukker øjnene for den virkelighed vores medlemmer oplever på byggepladserne, er vi selv skyld i, at Danmark også på et tidspunkt følger trop med Briterne og forlader EU.

At negligere problemet med social dumping til en sten i skoen eller en splint i fingeren er direkte arrogant. Og det er et udtryk for en manglende evne til at se det samlede billede af et EU med alvorlige udfordringer.

I Malerforbundet går vi ikke til valg den 26. maj på baggrund af de fordele, der er for industrien og produktionsvirksomhederne. Vi gør det med udgangspunkt i den virkelighed, vores medlemmer står i. Ikke smeden Anders Madsens virkelighed inden for de trygge mure på Grundfos eller Vestas.

Hvis det betyder, at vi har svigtet EU og Dansk Metal, ja så lever vi med det.

For forandring til det bedre får vi aldrig ved at holde mund og være ukritiske over for problemerne med social dumping i Danmark og resten af Europa.

Vi skylder faktisk lønmodtagerne at være kritiske. Også hvis vi ønsker et stærkt fællesskab i EU med de fordele, der kan være.

 

 

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].