Malerbossen: Gør underbetaling ulovligt!

28. jun 2013
Malerforbundet går enegang. De ønsker, at overenskomster ophøjes til lov i de brancher, hvor der sker systematisk underbetaling.

I Norge er overenskomsten inden for bygge- og rengøringsbranchen ophøjet til lov, så ingen arbejdsgiver kan slippe afsted med at betale under mindstelønnen uden at komme på kant med loven.

Danmark skal samme vej, hvis vi ønsker en fair konkurrence i byggebranchen, mener Malerforbundets formand Jørn Erik Nielsen.

Alternativet er underbetalte og uorganiserede østeuropæere og et kaos af arbejdsgivere, der underbyder hinanden og slår bunden ud af byggebranchen.

"Vi er kommet i en situation, hvor de regler og aftaler, vi har lavet, bliver undergravet og underbudt hver eneste dag. Hvad fa’en gør vi så? Jeg mener ikke, at vi kan få styr på det på andre måder," siger Jørn Erik Nielsen.

"Gu' står jeg alene"

Spørgsmålet om en form for lovregulering af mindstelønnen er aktualiseret af en ny undersøgelse blandt virksomheder, der bruger østeuropæisk arbejdskraft.

Lige godt halvdelen bakker op om den danske model, mens hver tredje ønsker en form for lovregulering af mindstelønnen.

Malernes formand erkender, at han står alene med kravet i LO-fagbevægelsen.

”Det gør jeg sgu. De fleste byggefag er bange for det. De mener, der kommer for meget politik og lovgivning ind over,” siger Jørn Erik Nielsen.

"Jeg er da også bekymret"

I Danmark fastsættes mindstelønnen for de enkelte brancher i et samarbejde mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne, men gælder kun for ansatte på overenskomst.

LO mener, at en lovbestemt regulering af mindstelønnen vil underminere det danske arbejdsmarked og den danske model.

”Jeg kan da også godt være lidt bekymret. Jeg ser bare ingen vej uden om,” siger malerformanden.

Lange udsigter

Et problem kan være, når der sker overtrædelser. I dag sikrer den såkaldte 48-timers regel, at sager om brud på overenskomster behandles ekspres.

Men hvis en sag om underbetaling skulle igennem det almindelige retssystem, ville det formentlig vare længere at få rejst sagen.

I forbindelse med udenlandsk arbejdskraft ville det betyde, at de ansatte i mange tilfælde ville være rejst hjem, inden sagen blev rejst.

”Så kan man frygte, at der vil gå måneder eller år, før sådan en sag er løst,” siger Jørn Erik Nielsen.

Alligevel er han fortaler for såkaldt almengørelse af de kollektive overenskomster, som betyder, at mindstelønnen kan blive ophøjet til lov.

Kun ved dokumenteret fusk

”På de områder, hvor de sker overtrædelser, skal man have mulighed for at søge om at få overenskomsten almengjort. Det kunne for eksempel være, hvis der på lønområder sker en kraftig underbetaling, som man er i stand til at dokumentere,” siger Jørn Erik Nielsen.

Det skulle i så fald gælde i overenskomstperioden, hvorefter lovreguleringen faldt bort.

”Så kan man søge igen, hvis der stadig er et problem,” siger Jørn Erik Nielsen, der understreger, at det stadig ville være arbejdsmarkedets parter, der regulerede det danske arbejdsmarked.

”Det aftaleforhold skal vi bevare. Men vi er nødt til at følge med," siger han.

Læs hvorfor hovedorganisationen LO og Dansk Arbejdsgiverforeningen afviser enhver form for regulering af mindstelønnen her.