En magnetfisker gjorde søndag et opsigtsvækkende fund ved Bagsværd Sø. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Magnetfisker gør vildt fund fra 2. Verdenskrig

26. apr 2020, 18:43
Fundet er formentlig fra 2. Verdenskrig, fortæller vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi.

Det var en noget anderledes fangst en 39-årig magnetfisker i dag, søndag, fik fat i. 

LÆS OGSÅ: Kendt debattør og minister flytter sammen

Op ad Bagsværd Sø dukkede intet mindre end en mortérgranat. Og så blev politiet ellers tilkaldt, skriver TV 2 Lorry.  

- Den er formentlig fra krigens tid, fortæller vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Thomas Christensen, til TV 2 Lorry. 

- Vi afspærrede området og tilkaldte forsvarets ammunitionsrydningstjeneste. Og med hjælp fra dem fik vi vurderet en sikkerhedsafstand og faren. 

- De mente, at den skulle sprænges på stedet. Så de fandt et egnet sted og bortsprængte den. 

Ifølge vagtchefen har naboerne i området ikke været i tvivl om, at bomben er blevet tilintetgjort her til eftermiddag. 

- Det har givet et gevaldigt brag, men vi har ikke fået nogen klager, fortæller Thomas Christensen.

LÆS OGSÅ: Minister om afdød kræftpatient - "Det gør mig utrolig ondt"