TS-M1_13192__1_

Madsen: Hummelgaard og sygeplejerskernes egen formand kæmper for at undgå sorteper

5. maj 2021, 06:00
Ingen har interesse i sygeplejerske strejke. Men en af parterne ender med skylden for at sygeplejerskernes lønkrav næppe bliver honoreret

Det blev set som en storartet ide, da Mette Frederiksen gjorde Peter Hummelgaard til både beskæftigelses- og ligestillingsminister.

Men de to ressortområder er en sprængfarlig cocktail, når Hummelgaard i dag står til fransk vask og strygning til samråd i folketingets ligestillingsudvalg.

LÆS OGSÅ: Skipper skruer op for presset inden højspændt samråd: 'Hummelgaard bør være nervøs'

Hvorfor kan ligestillingsminister Hummelgaard dog ikke få beskæftigelsesminister Hummelgaard  til at forstå Tjenestemandsreformens historiske uretfærdighed, som i 1969 gav sygeplejersker og andre traditionelle kvindefag et evigt lønefterslæb i forhold til mændene.

Spøgelserne fra lærerlockouten

Hummelgaard skal forsøge at undgå at trække den Sorteper, som sygeplejerskerne og venstrefløjen har pakket kortene med. 

Det risikerer at blive ren Komiske Ali, der understreger, at regeringen er blevet taget på sengen af sygeplejerskekonflikten og den aktivistiske benzin, der har vist sig at være i tjenestemandsreformen
Kristian Madsen, chefredaktør

Beskæftigelsesministeren har ikke noget godt forsvar, og kan kun messe den danske models evige salmevers: Regeringen vil ikke blande sig i løn- og arbejdsforhold, det må arbejdsmarkedets parter klare, amen og halleluja.

Det risikerer at blive ren Komiske Ali, der understreger, at regeringen er blevet taget på sengen af sygeplejerskekonflikten og den aktivistiske benzin, der har vist sig at være i tjenestemandsreformen.

Denne type faglige konflikt er kryptonit for socialdemokratiske regeringer. Dels har Mette Frederiksens tropper retorisk hyldet coronakrisens frontsoldater og dels trækker en konflikt  alle de gamle spøgelser frem fra lærerlockout og andre indgreb. Mens Enhedslisten og SF står arm i arm med strejkevagterne, siver stemmerne fra Socialdemokratiet.

Tre blokader for sygeplejerskerne

Men hvorfor kan Hummelgaard ikke bare give sygeplejerskerne en velfortjent coronabonus fra statskassen? Tre ting blokerer.

For det første er der pengene: Et mærkbart lønløft til sygeplejerskerne vil sende en håndfuld milliarder ud af statskassen hver eneste år til tid og evighed. 

For det andet er der princippet: Hvis man kan true sig til penge fra Christiansborg, som man ikke kan vride ud af Danske Regioners chefforhandler Anders Kühnau, så stemmer lærere, sosu-assistenter og mange andre nej ved næste overenskomstforhandling.  

Sygeplejerskerne har med et virkelig flot stykke spinarbejde fået placeret noget så usexet som en 50 år gammel tjenstemandsreform centralt på den politiske dagsorden
Kristian Madsen, chefredaktør

For det tredje: Sygeplejerskerne bliver måske glade, men store dele af den øvrige fagbevægelse bliver rasende: I den offentlige sektor, hvor pædagoger i BUPL og sosu-assistenter i FOA vil have et bredere ligestillingsløft gennem en tr. Hos fængselsfunktionærernes formand Bo Yde Sørensen, der anser sine medlemmer som endnu mere underbetalt end kvindefagene. Og hos private forbund som Dansk Metal, der står vagt om at den private sektor skal være førende på lønudviklingen.

Men Sorteper kan også ende hos sygeplejerskernes egen formand Grete Christensen. 

Strategi løb af sporet

Sygeplejerskerne har med et virkelig flot stykke spinarbejde fået placeret noget så usexet som en 50 år gammel tjenstemandsreform centralt på den politiske dagsorden. Men strategien løb et eller andet sted af sporet. 

Vi stemmer overenskomsten hjem, og så går vi til kamp på Christiansborg for en lønreform, lød budskabet fra Grete Christensen til medlemmerne. Men så stemte godt organiserede aktivister overenskomsten ned, og nu står sygeplejerskernes formand i en næsten umulig situation, hvor det politiske og overenskomstmæssige er blevet rodet sammen, så hverken Hummelgaard eller Kühnau kan give det hun og medlemmerne kræver.

En konflikt vil i bedste fald udløse et hurtigt indgreb, så Hummelgaard trækker sorteper. I værste fald tømmer det blot sygeplejerskernes strejkekasse.

Måske kan der findes et kompromis ved forhandlingsbordet. Regnemaskinerne hos parterne snurrer med modeller, der måske kan udløse en marginal ekstra lønstigning ved at rykke rundt på nogle tal og datoer i lønopgørelserne. Men kan sygeplejerskernes formand få et ja ved en ny afstemning?

Både Hummelgaard, Grete Christensen og Anders Kühnau har en interesse vise velvilje og fleksibilitet. Ingen har en interesse i at en konflikt bryder ud. Men de forventninger, der lige nu bygges op på landets hospitaler kan vise sig meget svære at tøjle for alle parter.